AnbefaletSe eller gense den bizare afslutning på Fortinet Championship

Se eller gense den bizare afslutning på Fortinet Championship

Efter en dramatisk afslutning vandt Max Homa sin femte PGA Tour i Fortinet Championship, hvor han var forsvarende mester. Danny Willett lå ellers til at vinde, men sådan gik det ikke, som man kan se i videoen ovenfor med alle slag på 18. hul.

I den første turnering i PGA Tourens 2021-22 sæson, førte Danny Willett med ét slag foran Max Homa inden sidste hul. Willett slog et lidt skævt drive i regnen, men kom godt frem i andetslaget på par-5 hullet inden han slog tredjeslaget ind til omkring en meter fra hullet.

Max Homa fandt fairway med drivet, men slog andetslaget i en bunker kort af greenen. Derfra kom han kun lige op, men så holede han sit korte indspil for birdie!

Danny Willett havde fortsat sit putt fra godt en meter for birdie og sejren, men han puttede forbi – et putt der af uforklarlige årsager var klippet ud af videoen med højdepunkter fra finalerunden. Willett missede også sit retur-putt for par og omspil om sejren. Så efter et treputt fra 1 meter måtte Danny Willett nøjes med en andenplads.

Fortinet Championship, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Den dybeste greenbunker på denne side af Mars

Greenbunkeren på 16. hul er 5 meter dyb på Pete Dye Stadium Course, som er vært for American Express. Det er meget svært at...

Sofie blev nr. 7, da Lucie Malchirand vandt Standard Bank Ladies Open

Lucie Malchirand  fra Frankrig vandt Standard Bank Ladies Open hosted by COCT på den sydafrikanske Sunshine Ladies Tour, hvor Sofie Kibsgaard var med. 22-årige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk