Der er næppe noget i golf som er større end at lave hole-in-one, hvis vi da lige ser bort fra at vinde én af de største turneringer som Masters eller The Open på St Andrews. Også for de professionelle på PGA Tour er det noget der skaber glæde og begejstring udover at det er en 1’er på scorekortet. Det er der mange gode eksempler på i videoen ovenfor.
Hvor vi er mange der aldrig kommer i nærheden af at vinde en af golfsportens største turneringer, så har vi alle chancen og muligheden for at lave hole-in-one, hvilket også er med til at gøre det ekstra specielt. For nogle sker det aldrig, mens andre får lykkefølelsen blot tre måneder efter, de er begyndt at spille golf.