Som forsvarende mester er Danny Willett vært for den traditionsrige Champions Dinner, som afholdes tirsdag aften inden Masters.
Ofte vælger vinderen en menu, som har en relation til det land eller område, han kommer fra. Således også Danny Willett fra Yorkshire i England.
Willett byder bla. på “Sunday Roast” med Yorkshire Pudding og Apple Crumble med vaniljebudding inden der afsluttes med kaffe og te ledsaget af engelske oste og kiks.
Nedenfor ses hele menuen, som Willett har offentliggjort på Twitter, efterfulgt af de amerikanske vine der serveres til. Gæsterne kan også bestille fra klub-restaurantens menukort, hvis de er kræsne, har allergi eller af anden årsag ønsker noget andet.
Masters Club Dinner, 4. april 2017
Mini Cottage Pies
— oOo —
“Sunday Roast”
Prime Rib, Roastes Potatoes & Vefetables, Yorkshire Pudding, Gravy
— oOo —
Apple Crumble
Vanilla Custard
— oOo —
Coffee & Tea
House Coffee Blend & Yorkshire Tea
English Cheeese & Biscuits
2012 Aubert, Ritchie Vineyard, Sonoma Coast, Chardonnay
2012 Caymus, Special Selection, Napa Valley, Cabernet Sauvignon
Tidligere vindere og formanden er inviteret
Efter sin sejr i 1951 tog Ben Hogan initiativ til middagen, som er blevet afholdt hvert år siden 1952. Dengang var det dog fredag aften i turneringsugen.
Adgangsbilletten til middagen er en Masters sejr. Derudover inviteres formanden og tidligere formænd for Augusta National.
Masters Club er det officielle navn på klubben for tidligere vindere, men middagen tirsdag aften kaldes mere uofficielt for Champions Dinner.