Der var fire danskere i The Open 2024, og alle fire klarede cuttet, så for første gang var der fire danskere i finalerunderne af The Open. To gange tidligere har der været fem danske deltagere.
Xander Schauffele vandt The Open 2024 på Royal Troon, hvor Thorbjørn Olesen blev bedste dansker på en delt 43. plads, mens Rasmus Højgaard og amatøren Jacob Skov Olesen delte 60. pladsen. Nicolai Højgaard blev nr. 66.
19 forskellige danskere har deltaget i The Open gennem årene, hvor Thomas Bjørn har været bedste dansker med to 2. pladser og en 4. plads.
Rekorden for flest danske deltagere i The Open er fem, hvilket der var i 2003 og 2010, mens der i år 2009, 2011, 2012 og nu 2024 var fire danske deltagere. Aldrig tidligere har fire danskere klaret cuttet.
Thomas Bjørn har deltaget i The Open 18 gange, Thorbjørn Olesen og Anders Hansen har været med 10 gange, mens Søren Kjeldsen har spillet The Open 9 gange i karrieren.
Bjørn med to 2. pladser og fem top-10 placeringer
Thomas Bjørn har som nævnt deltaget i The Open 18. gange, hvoraf han er sluttet i top-10 fem gange.
I år 2000 på St. Andrews delte Bjørn andenpladsen med Ernie Els, men sejren var ikke indenfor rækkevidde, da Tiger Woods vandt med hele otte slag.
Tættest på sejren var Bjørn på Royal St. Georges i 2003, hvor han førte med tre slag inden de sidste 4 huller af finalerunden. Efter bl.a. nogle berygtede bunkerslag delte han 2. pladsen med Vijay Singh blot ét slag fra vinderen Ben Curtis. Det var på samme bane, Bjørn blev nr. 4 i 2012.
I The Open 2002 på Muirfield var Søren Hansen alene på 2. pladsen og Thomas Bjørn på en delt 3. plads inden finalerunden. Ernie Els vandt, mens Søren Hansen og Thomas Bjørn delte 8. pladsen. Søren Hansen blev også nr. 8 i 2009, så han har været næstbedste dansker i The Open.
Hans Henrik Lund var første dansker i 1970
Hans Henrik Lund var i 1970 den første danske deltager i The Open, hvor han dog trak sig efter en 81’er i første runde.
I 1975 blev Herluf Hansen nr. 60, men det var først fra 1988, at der næsten hvert år var danske deltagere.
Danskere i The Open hvert år siden 1996
Siden 1987 er det kun i 1990, 1991 og 1995, at der ikke har været dansk deltagelse i The Open, hvor der siden 1996 således mindst har været en dansker i feltet.
I skemaerne nedenfor ses alle danske resultater i The Open gennem årene. Af pladshensyn er det opdelt i to skemaer. Tallet i parentes er det antal gange vedkommende har deltaget i The Open.
JSO = Jacob Skov Olesen, RH = Rasmus Højgaard, NH = Nicolai Højgaard, CB = Christoffer Bring, TO = Thorbjørn Olesen, LB: Lucas Bjerregaard, SK = Søren Kjeldsen, LJ = Lasse Jensen, TB = Thomas Bjørn.
JSO (1) | RH (2) | NH (4) | CB (1) | TO (10) | LB (2) | SK (9) | LJ (1) | TB (18) | |
2024 | 60 | 60 | 66 | 43 | |||||
2023 | MC | 23 | MC | ||||||
2022 | 53 | ||||||||
2021 | MC | ||||||||
2020 | Aflyst pga. COVID-19 | ||||||||
2019 | 57 | 16 | |||||||
2018 | MC | 12 | |||||||
2017 | 62 | 37 | |||||||
2016 | MC | 9 | MC | ||||||
2015 | MC | MC | |||||||
2014 | 64 | 26 | |||||||
2013 | MC | 73 | |||||||
2012 | 9 | 54 | |||||||
2011 | MC | MC | 4 | ||||||
2010 | 37 | MC | |||||||
2009 | 27 | ||||||||
2008 | MC | ||||||||
2007 | 53 | ||||||||
2006 | 41 | 41 | |||||||
2005 | MC | ||||||||
2004 | MC | ||||||||
2003 | MC | 2 | |||||||
2002 | 8 | ||||||||
2001 | MC | MC | |||||||
2000 | 2 | ||||||||
1999 | 30 | ||||||||
1998 | 9 | ||||||||
1997 | MC | ||||||||
1996 | MC |
, AH = Anders Hansen, MØM: Morten Ørum Madsen, SH = Søren Hansen, MFH = Mark Flindt Haastrup, PE = Peter Ellebye, ST = Steen Tinning, AS = Anders Sørensen, CP = Christian Post, HH = Herluf Hansen, HHL = Hans Henrik Lund.
AH (10) | MØM (1) | SH (7) | MFH (1) | PE (1) | ST (7) | AS (1) | CP (1) | HH (1) | HHL (1) | |
2012 | MC | MC | ||||||||
2011 | 22 | |||||||||
2010 | MC | MC | MC | |||||||
2009 | MC | 8 | MC | |||||||
2008 | 19 | 64 | ||||||||
2007 | 57 | |||||||||
2006 | ||||||||||
2005 | 41 | |||||||||
2004 | MC | |||||||||
2003 | MC | MC | MC | |||||||
2002 | 77 | 8 | ||||||||
2001 | MC | |||||||||
2000 | MC | |||||||||
1999 | MC | |||||||||
1998 | 39 | |||||||||
1997 | ||||||||||
1996 | MC | |||||||||
1995 | ||||||||||
1994 | MC | |||||||||
1993 | 39 | |||||||||
1992 | MC | |||||||||
1991 | ||||||||||
1990 | ||||||||||
1989 | MC | |||||||||
1988 | MC | |||||||||
…. | ||||||||||
1975 | 60 | |||||||||
…. | ||||||||||
1970 | WD |