PopulærtDP World TourSe alle danske resultater i The Open gennem årene

Se alle danske resultater i The Open gennem årene

16 forskellige danskere har deltaget i The Open gennem årene, hvor Thomas Bjørn har været bedste dansker med to 2. pladser og en 4. plads.

I år var Lucas Bjerregaard og Thorbjørn Olesen de to danskere i feltet. Lucas deltog for anden gang, og blev nr. 16 da Shane Lowry vandt, mens Thorbjørn blev nr. 57 i det der var hans ottende gang i The Open. Lucas missede cuttet som amatør i 2011, mens Thorbjørns hidtil bedste resultat er en 9. plads i 2012.

Rekorden for flest danske deltagere i The Open er fem, hvilket der var i 2003 og 2010, mens der i år 2009, 2011 og 2012 var fire danske deltagere.

Thomas Bjørn har deltaget i The Open 18 gange, Anders Hansen har været med 10 gange, mens Søren Kjeldsen har spillet The Open 9 gange i karrieren.

Bjørn med to 2. pladser og fem top-10 placeringer 

Thomas Bjørn har som nævnt deltaget i The Open 18. gange, hvoraf han er sluttet i top-10 fem gange.

I år 2000 på St. Andrews delte Bjørn andenpladsen med Ernie Els, men sejren var ikke indenfor rækkevidde, da Tiger Woods vandt med hele otte slag.

Tættest på sejren var Bjørn på Royal St. Georges i 2003, hvor han førte med tre slag inden de sidste 4 huller af finalerunden. Efter bl.a. nogle berygtede bunkerslag delte han 2. pladsen med Vijay Singh blot ét slag fra vinderen Ben Curtis. Det var på samme bane, Bjørn blev nr. 4 i 2012.

Thomas Bjørn – Foto: golfsupport.nl

I The Open 2002 på Muirfield var Søren Hansen alene på 2. pladsen og Thomas Bjørn på en delt 3. plads inden finalerunden. Ernie Els vandt, mens Søren Hansen og Thomas Bjørn delte 8. pladsen. Søren Hansen blev også nr. 8 i 2009, så han har været næstbedste dansker i The Open.

Søren Hansen under The Open 2009 – Foto: golfsupport.nl
Hans Henrik Lund var første dansker i 1970

Hans Henrik Lund var i 1970 den første danske deltager i The Open, hvor han dog trak sig efter en 81’er i første runde.

I 1975 blev Herluf Hansen nr. 60, men det var først fra 1987, at der næsten hvert år var danske deltagere.

Danskere i The Open hvert år siden 1996

Siden 1987 er det kun i 1990, 1991 og 1995, at der ikke har været dansk deltagelse i The Open, hvor der siden 1996 således mindst har været en dansker i feltet.

I skemaerne nedenfor ses alle danske resultater i The Open gennem årene. Af pladshensyn er det opdelt i to skemaer. Tallet i parentes er det antal gange vedkommende har deltaget i The Open.

TO = Thorbjørn Olesen, LB: Lucas Bjerregaard, NH = Nicolai Højgaard, SK = Søren Kjeldsen, LJ = Lasse Jensen, TB = Thomas Bjørn, AH = Anders Hansen, MØM: Morten Ørum Madsen, SH = Søren Hansen.

TO
(8)
LB (2)NH
(1)
SK
(9)
LJ (1)TB (18)AH (10)MØM (1)SH (7)
20195716
201812MC
20176237
2016MC  9MC
2015MCMC
20146426
2013MC73
2012  954MCMC
2011MCMC  422
201037MCMCMC
200927MC  8
2008MC1964
20075357
20064141
2005MC41
2004MCMC
2003MC  2MCMC
2002  877  8
2001MCMCMC
2000  2
199930MC
1998  9
1997MC
1996MC

 

MFH = Mark Flindt Haastrup, PE = Peter Ellebye, ST = Steen Tinning, AS = Anders Sørensen, CP = Christian Post, HH = Herluf Hansen, HHL = Hans Henrik Lund.

MFH (1)PE (1)ST (7)AS (1)CP (1)HH (1)HHL (1)
2010MC
2009MC
2008
2007
2006
2005
2004
2003MC
2002
2001
2000MC
1999
199839
1997
1996MC
1995
1994MC
199339
1992MC
1991
1990
1989MC
1988MC
….
1975
….60
1970WD

 

Steen Tinning under The Open 2003 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk