For andet år i træk var ingen danskere kvalificeret til Players Championship på TPC Sawgrass. Særligt i USA kaldes Players for den femte major, og udover de bedste PGA Tour spillere, så er alle i top-50 på verdensranglisten kvalificeret.
Players er den største turnering arrangeret af PGA Tour, og præmiesummen på 15 mio. $ er den største nogensinde i en golfturnering. Samme beløb som i 2020, hvor Players blev aflyst efter første runde, så halvdelen blev udbetalt ligeligt til de 144 deltagere i feltet.
Blandt de fem danskere der har deltaget i Players Championship er det Thomas Bjørn, som har haft det bedste danske resultat med tre 22. pladser. Lucas Bjerregaard har været næstbedst, da han i sin debut blev nr. 30, da Rory McIlroy vandt i 2019.
Svært at komme med i Players Championship
For spillere der ikke er medlem af PGA Tour, er adgangskravet til Players at være i top-50 på verdensranglisten.
Gennem årene har seks danskere været i top-50 på verdensranglisten, men Anders Hansen har aldrig deltaget i Players Championship.
Thomas Bjørn har deltaget syv gange
Thomas Bjørn debuterede i år 2000, hvor han blev nr. 22. Det blev han også i 2002 og 2004, hvilket er det hidtil bedste danske resultat.
Thomas Bjørn har deltaget syv gange, og var også kvalificeret i 2012, hvor han dog ikke deltog.
Anders Hansen var kvalificeret i 2011 og 2012, men meldte afbud, så han har aldrig deltaget i Players Championship, mens Søren Hansen deltog i 2008, men meldte afbud i 2010.
Danske resultater i Players Championship
I skemaet nedenfor ses alle danske resultater i The Players Championship gennem årene. Tallet i parentes er det antal gange vedkommende har deltaget i Players Championship, mens årstal er med fed er indikation af, at der ikke var danskere i feltet det år.
TO = Thorbjørn Olesen, LB: Lucas Bjerregaard, SK = Søren Kjeldsen, TB = Thomas Bjørn, SH = Søren Hansen.
TO (2) | LB (1) | SK (2) | TB (7) | SH (1) | |
2021 | |||||
2020 | |||||
2019 | 41 | 30 | |||
2018 | |||||
2017 | |||||
2016 | 43 | ||||
2015 | |||||
2014 | MC | ||||
2013 | MC | ||||
2012 | |||||
2011 | |||||
2010 | |||||
2009 | MC | ||||
2008 | 42 | ||||
2007 | |||||
2006 | 69 | ||||
2005 | W/D | ||||
2004 | 22 | ||||
2003 | |||||
2002 | 22 | ||||
2001 | MC | ||||
2000 | 22 |