Scottie Scheffler vandt TOUR Championship og bonussen på 25 mio. $ svarende til 168 mio. danske kroner! Det var finalen i PGA Tourens FedExCup og som sådan også sæsonfinalen, selvom der til efteråret spilles PGA Tour Fall.
Top-30 på FedExCup ranglisten var med på East Lake i Atlanta, hvor spillerne var seedet efter placering på FedExCup ranglisten, så Scottie Scheffler begyndte turneringen i -10 foran Xander Schauffele i -8. Det er tredje år i træk, at Scheffler fører inden starten, og på den måde er det meget velfortjent han også vinder FedExCup’en. Se alle startscores i vores artikel her.
Scottie Scheffler spillede ganske overbevisende, og efter -5 i tredje runde førte han inden finalerunden i -26 foran Collin Morikawa i -21, Sahith Theegala i -17 og Xander Schauffele i -16.
Med en finalerunde i -4 vandt Scottie Scheffler i -30 foran Collin Morikawa i -26 og Sahith Theegala i -24
Der er dog som sådan ingen præmiepenge i Tour Championship, men sæsonfinalen med blot 30 spillere er afgørende for fordelingen af den enorme FedExCup bonus på i alt 100 mio. $. Scottie Scheffler får som nævnt 25 mio. $. svarende til 168 mio. danske kroner for sejren, mens der var 12,5 mio. $ til nr. 2 og 7,5 mio. $ til nr. 3!
Russell Henley, Adam Scott og Xander Schauffele delte 4. pladsen i -19.
Rory McIlroy blev nr. 9 i -16, den forsvarende mester Viktor Hovland nr. 12 i -15 og Ludvig Åberg nr. 16 i -12.
Ryder Cup kaptajnen Keegan Bradley, der vandt i sidste uge, blev nr. 21 i -8.
Morikawa får flest point til verdensanglisten
Tour Championship tæller til verdensranglisten, men med den officiel slagspilsscore (uden forspring). Og da Collin Morikawa brugt færrest slag er han ift. verdensranglisten vinder foran Sahith Theegala og Scottie Scheffler på de næste pladser.