Scottie Scheffler vandt the Memorial Tournament presented by Workday og det var den 27-årige verdensetters femte PGA Tour sejr i år og den 11. i karrieren. Men den første efter han for en måned siden, den 8. maj, blev far til sønnen Bennett. Se højdepunkter ovenfor.
Memorial er en Signature Event med begrænset felt uden dansk deltagelse. Grundlagt af Jack Nicklaus i 1976 på Muirfield Village Golf Club i Dublin, Ohio, som Nicklaus selv har designet.
Det går op og ned i golf. Også i toppen, hvor man kun kan være imponeret over Scottie Schefflers niveau, men andre før ham har også været dominerende i en kortere eller længere periode.
At 27-årige Scottie Scheffler her i midten af juni har vundet sin femte PGA Tour turnering er imponerende, og alene i præmiepenge har han rundet 24 mio. $ på PGA Tour (i år!). Scheffler gik finalerunden i +2, men vandt i -8 foran Collin Morikawa i -7 og Adam Hadwin i -4. Der blev spillet om en plads i The Open, og den gik til Adam Hadwin.
Christiaan Bezuidenhout blev nr. 4 i -3, mens Matt Fitzpatrick, Ludvig Åberg og Sepp Straka delte 5. pladsen i -2.
the Memorial Tournament presented by Workday, resultat