PopulærtPGA TourScottie Scheffler får 55 mio. kr. i Comcast Business Tour bonus

Scottie Scheffler får 55 mio. kr. i Comcast Business Tour bonus

Den regulære PGA Tour sæson blev afsluttet med Wyndham Championship. Det var derfor også afslutningen på Comcast Business TOUR TOP 10, der belønner de 10 bedste spillere i den regulære sæson.

Der er en samlet bonus på 40 mio. $ til top-10 på FedExCup ranglisten i den regulære sæson, og fordelingen kan ses nederst i denne artikel. Bonusbeløbet er fordoblet fra 20 mio. $ de seneste to år,

Verdensetteren Scottie Scheffler får 8 mio. $ i bonus svarende til 55 mio. danske kroner. Scheffler, der vandt OL guld i Paris, har vundet seks gange på PGA Tour i år hvor han har tjent mere end 28 mio. $ i præmiepenge!



Der er ganske mange penge til alle i top-10, og Shane Lowry på 10. pladsen får 2 mio. $ svarende til næsten 14 mio. danske kroner.

Scheffler vandt også i 2021-22

Comcast Business bonussen blev givet første gang med 10 mio. $ i 2020-21, hvor Collin Morikawa fik 2 mio. $ for at være den bedste i den regulære sæson.

Det blev fordoblet til 20 mio. $ i 2021-22 sæsonen, hvor Scottie Scheffler fik 4 mio. $ for at vinde bonussen. Jon Rahm vandt foran Scheffler i 2022-23 sæsonen, hvor Rahm fik 4 mio. $ og Scheffler fik 3 mio. $.

På tre år har 28-årige Scottie Scheffler således tjent 15 mio. $ i Comcast Business bonus svarende til 102 mio. danske kroner i dagskurs.

100 mio. $ i FedExCup bonus med 25 mio. $ 

Efter de tre turneringer i FedExCup Playoffs er der endnu en bonus på 100 mio. $ til top-150 på FedExCup ranglisten. FedExCup vinderen får 25 mio. $ svarende til 170 mio. danske kroner!

Comcast Business TOUR TOP 10 med bonusbeløb i $.

Nr.SpillerFedExCup
point
SejreTop-10Bonus
1Scottie Scheffler5.9936148 mio. $
2Xander Schauffele4.0572126 mio. $
3Rory McIlroy2.545264,8 mio. $
4Collin Morikawa2.456074,4 mio. $
5Wyndham Clark2.154164 mio. $
6Ludvig Åberg2.092073,4 mio. $
7Sahith Theegala2.037072,8 mio. $
8Hideki Matsuyama1.899152,4 mio. $
9Sungjae Im1.896072,2 mio. $
10Shane Lowry1.867162 mio. $

 

PGA Tour chefen Jay Monahan og Scottie Scheffler efter THE PLAYERS Championship 2024 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 16. september 2024

Rasmus Højgaard vandt sin femte DP World Tour turnering i Amgen Irish Open foran Rory McIlroy. Rasmus Højgaard fik en vindercheck på 930.329 €...

Kipp Popert G4D Tour @ BMW PGA Championship for tredje år i træk

For tredje år i træk vandt Kipp Popert G4D Tour @ BMW PGA Championship. Hans tredje sejr i år og den 12. i tre...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk