Scott McCarron vandt Insperity Invitational, hvilket er hans 10. sejr på PGA Tour Champions, og den anden på tre uger. I videoen ovenfor ses en top-5 over de bedste slag fra finalerunden.
53-årige Scott McCarron vandt i -17 foran Scott Parel i -15 og Lee Janzen i -12. Marco Dawson og Paul Goydos delte 4. pladsen i -11.
Vijay Singh og Colin Montgomerie blev nr. 7 i -8 og Retief Goosen nr. 13 i -7.
Den forsvarende mester Bernhard Langer, som har vundet turneringen fire gange i 2007, 2008, 2014 og 2018, blev nr. 15 i -6 og Miguel Angel Jiménez nr. 20 i -5.
John Daly, som vandt i 2017, blev nr. 27 i -4, mens 2016 vinderen Jesper Parnevik, der fortsat kun har denne ene sejr på PGA Tour Champions, blev nr. 44 i par.
Debut til Paul Lawrie, der har svært ved at spille i USA
Paul Lawrie, der fyldte 50 år den 1. januar, fik sin debut på PGA Tour Champions med en 53. plads i +2.
The Open 1999 vinderen var med på en invitation, hvilket han forgæves har forsøgt at få til flere turneringer på den amerikanske senior tour. Paul Lawrie har gennem karrieren primært spillet i Europa, så selvom han har vundet The Open, så har han måttet erkende, at det er svært at få invitationer til PGA Tour Champions, hvis man ikke er et større navn i USA.
McCarrons 10. sejr på PGA Tour Champions
Det var 53-årige Scott McCarrons 10. sejr på PGA Tour Champions, mens han på PGA Tour vandt han tre turneringer fra 1996 – 2001.
Scott McCarron vandt to turneringer på PGA Tour Champions i 2016, fire i 2017 inkl. major turneringen Constellation Senior Players Championship samt to i 2018 med sejre i American Family Insurance Championship og Shaw Charity Classic. For 14 dage siden vandt han Mitsubishi Electric Classic.