Scott Dunlap vandt Insperity Invitational på PGA Tour Champions, hvor Thomas Bjørn var med. Turneringen blev forsinket og siden afkortet til 36 huller lørdag pga. af dårligt vejr. I videoen ovenfor har man samlet nogle af de bedste slag fra anden runde.
Kraftig regn gjorde det umuligt at spille fredag, så man spillede 36 huller lørdag og skulle så spille finalerunde søndag. Men søndag var vejret igen for dårligt til at spille, så man måtte aflyse finalerunden og lade stillingen efter 36 huller være afgørende. 36 huller, som blev spillet lørdag.
Med runder i +5 og +4 blev Thomas Bjørn nr. 74 i +9 inden finalerunden.
Scott Dunlap vandt i -9 foran Joe Durant og Stuart Appleby i -8, mens Steven Alker og Thongchai Jaidee delte 4. pladsen i -7. Mike Weir blev nr. 6 i -6 foran bl.a. Darren Clarke på en delt 7. plads i -6.
Comeback til Bernhard Langer
Efter en lang skadespause gjorde Bernhard Langer comeback med en 31. plads i -1.
Det er tredje gang i år, at en Champions Tour turnering afkortes til 36 huller pga. dårligt vejr, da det også skete da Stephen Ames vandt Chubb Classic og da Paul Broadhurst vandt Invited Celebrity Classic.
Insperity Invitational, resultat