Danish Golf ChampionshipSchou styrker engagementet i Made in Denmark

Schou styrker engagementet i Made in Denmark

Siden den første udgave af Made in Denmark har Schou været en vigtig partner for Made in Denmark. Virksomheden fra Kolding har leveret størstedelen af det merchandise man har kunnet købe med Made in Denmark logo på. Det er f.eks. paraplyer og de populære klapstole, som mange har haft glæde af rundt omkring på BACKTEE Course under turneringen.

Fra i år har Schou øget deres sponsorat og lægger nu bl.a. navn til festivalscenen, så den nu hedder Schou Arena.

– Vi har ikke været så synlige de første år, men det har vi ønsket at lave om på, og nu er vi blandt andet blevet navnesponsor på musikscenen, så selve eksekveringen af vores sponsorat bliver større fremover, forklarer Gotfred Christiansen, Adm. Direktør i Schou, og fortsætter:

– Vi har været med fra starten, og nu hvor Made in Denmark har øget sine ambitioner, og vi også har øget vores virksomheds ambition, så der er en god sammenhæng med Schous øgede engagement.

Schou blev grundlagt tilbage i 1963, og har især i de seneste år rettet øjnene mere mod udlandet, og også derfor er et sponsorat hos Made in Denmark et godt match.

– Made in Denmark har en international profil, ligesom os, og det er noget vi ønsker at styrke de kommende år, siger Gotfred Christiansen.

– Vi bruger Made in Denmark som både kunde- og medarbejderpleje. Vi har mange medarbejdere, der selv spiller golf, så derfor passer Made in Denmark godt til os, siger direktøren, der fortæller, at Schou har cirka 200 kunder og medarbejdere med i Himmerland under Made in Denmark Presented by FREJA.

Fra Made in Denmarks side er der naturligvis også glæde over den øgede opbakning fra Schou.

– Schou er en partner, der altid vil noget med turneringen og deres sponsorat og som altid er frisk på en god idé, så det er virkelig et samarbejde vi ser frem til, siger Thomas Nielsen, Director of Golf, Made in Denmark.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk