Efter en spændende afslutning blev UBS Hong Kong Open vundet af Sam Brazel foran Rafa Cabrera Bello.
De to delte føringen i -11 efter tredje runde, men gik begge for-ni i +2. Undervejs i finalerunden var der hele seks spillere som delte førstepladsen.
Brazel lavede tre birdies i træk fra 11. hul og Cabrera Bello havde næsten spillet sig ud af det, men efter birdies på både 16. og 17. hul kom han op på en delt førsteplads med Brazel.
Med en afsluttende birdie sikrede 37-årige Sam Brazel fra Australien sig dog sejren i -13 foran Rafa Cabrera Bello i -12.
Andrew Dodt og Tommy Fleetwood delte 3. pladsen i -11, mens David Lipsky blev nr. 5 i -10. Danny Willet blev nr. 6 i -9.
Thongchai Jaidee blev nr. 14 i -5, den forsvarende mester Justin Rose nr. 36 i -2, Patrick Reed nr. 43 i -1, Miguel Angel Jiménez nr. 54 i +2 og Ian Poulter nr. 61 i +5.
Scott Hend vandt Asian Tour ranglisten
UBS Hong Kong Open var sæsonens sidste turnering på Asian Tour. Scott Hend førte ranglisten og hans nærmeste forfølger, Marcus Fraser, skulle vinde for at kunne overhale ham, samtidig med at Hend skulle slutte udenfor top-13.
Marcus Fraser blev nr. 10 i -6, mens Scott Hend blev nr. 51 i +1, men det var således nok til at Hend vandt Asian Tour ranglisten.