Talentfulde Sahith Theegala fra USA vandt sin første PGA Tour sejr i Fortinet Championship, der var den første af syv turneringer i PGA Tours Fall Series, som er afgørende for, hvem der beholder PGA Tour kortet. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.
De bedste er sikre, men for andre kæmper for at forbedre deres kategori og/eller holde kortet via top-125 på FedExCup ranglisten.
Inden finalerunden førte Sahith Theegala i -17 foran Cam Davis, Justin Thomas og SH Kim i -15.
Sahith Theegala gik -4 og vandt i -21 foran S.H. Kim i -19, Cam Davis i -17 og Eric Cole i -16, mens Justin Thomas blev nr. 5 i -15.
Max Homa, der vandt turneringen i både 2021 og 2022, blev delt nr. 7 i -13.
25-årige Sahith Theegala er født og opvokset i Californien, men begge hans forældre er fra Indien. Han er kendt for at misse en del fairways. Det er ikke fordi han ikke prøver på at ramme dem, men han ser det mere som en bonus at ramme fairways, og forsøger så at misse fairways de rigtige steder.
To ugers pause
Der spilles ikke på PGA Tour i denne uge, og heller ikke i næste uge, hvor der er Ryder Cup i Rom. Næste regulære turnering er Sanderson Farms Championship fra den 5. – 8. september.