Det er afgørelsens time på kvindernes udviklings-tour i både Europa og USA, da der i denne uge er sæsonfinaler på LET Access Series og Epson Tour.
I Europa ligger Natacha Høst Husted til at tage ét af syv kort til LET, mens Nicole Lørup i USA kan kvalificere sig til Final Stage af LPGA Q-Series.
Syv danskere på LET Access Series
Der er syv danskere Iberdrola Calatayud Ladies Open på LETAS, hvor de syv bedste på Order of Merit får et LET kategori i 2025. De 108 deltagere spillere tre runder om 45.000 €.
Inden sæsonfinalen er Natacha Høst Husted nr. 7, så hun ligger til at tage det sidste kort til LET, men skal formentlig have et godt resultat for at holde sin plads i top-7. Der er tæt i toppen af ranglisten, og vinderen får 500 point.
Natacha Høst Husted er den eneste af de syv danskere der kan slutte i top-7, men alle har noget at spille for i forhold til kategori i 2025 ligesom nr. 8 – 32 på Order of Merit kvalificerer sig til Final Stage af LET Tourskolen.
Nedenfor ses top-8 og de syv danske deltageres placering på ranglisten. Amatøren Cecilie Eggersen, der vandt DM Slagspil, er med på en invitation.
1 – Kajsa Arwefjäll – 2.287
2 – Helen Briem – 2.162
3 – Tina Mazarino – 1.516
4 – Billie-Jo Smith – 1.508
5 – Megan Dennis – 1.129
6 – Anna Magnusson – 1.103
7 – Natacha Høst Husted – 1.082
— Top-7 kvalificerer sig til LET —
8 – Ariane Klotz – 1.051
…
27 – Cecilie Leth-Nissen – 441
33 – Amalie Leth-Nissen – 327
34 – Puk Lyng Thomsen – 324
65 – Fie Olsen – 153
83 – Cecilie Finne-Ipsen – 101
— – Cecilie Eggersen (a) – 0
Iberdrola Calatayud Ladies Open, leaderboard
LETAS Order of Merit, stillingen
15 LPGA kort fra Epson Tour
På Epson Tour er der LPGA kort til top-15, da top-10 får en kategori 9 mens nr. 11 – 15 får kategori 15 der kun i begrænset omfang giver adgang til turneringer.
Inden sæsonfinalen er top-5 på ranglisten matematisk sikre på et kort. Der er 108 deltagere heriblandt Nicole Lørup. Hun er nr. 72 på ranglisten med 239 point og med 650 point til vinderen er hun uden mulighed for at nå top-15. Der spilles om 287.500 $ med 43.125 $ til vinderen.
Lauren Stephenson fører ranglisten med 1.633 point, mens Valery Plata på 15. pladsen har 908 point. Svenske Ingrid Lindblad er nr. 8.
Nr. 11 – 35 på ranglisten kvalificerer sig til Final Stage af LPGA Q-Series, og får i øvrigt dækket deres entry fee af toursponsoren Seiko Epson.
Sæsonfinalen er den 19. turnering i år, og ganske usædvanligt har de foregående 18 haft 18 forskellige vindere. Epson Tour blev grundlagt i 1981, og en anden lidt sjov statistik er, at tidligere Epson Tour spillere har vundet 495 turneringer på LPGA. Alene siden 2013 har tidligere Epson Tour spillere vundet 15 LPGA majors.