Asian TourSæsonfinale på Asian Tour med Rose og Snedeker

Sæsonfinale på Asian Tour med Rose og Snedeker

Viasat Golf sender direkte fra denne uges Indonesian Masters presented by Bank Negara Indonesia (BNI), Bank Mandiri, Bank Rakyat Indonesia (BRI), Bank Tabungan Negara (BTN) and Telkom Indonesia, hvor bl.a. Justin Rose og Brandt Snedeker er med i feltet.

Thongchai Jaidee, Kiradech Aphibarnrat og Scott Hend er også blandt deltagerne i årets sidste større turnering, som også er sæsonfinalen på Asian Tour.

Gavin Green er sikker på at vinde Order of Merit

Med en 19. plads i Joburg Open, som også var tællende til Asian Tour, er 23-årige Gavin Green fra Malaysia sikker på at vinde Asian Tourens Order of Merit. Sejren på ranglisten kvalificerer ham bl.a. til The Open og WGC – Mexico Championship.

Indonesian Masters er årets sidste større turnering på verdensplan. Der er 20 verdensranglistepoint til vinderen, som også får 135.000 $ af præmiesummen på 750.000 $.

Snedeker og andre jagter top-50 på vedensranglisten

Grundet en længere skadespause har Brandt Snedeker kun spillet 15 turneringer i år. Han er nr. 51 på verdensranglisten, så han jagter en plads i top-50 ved nytår, hvilket vil give ham en plads i Masters.

Det kan Dylan Frittelli på 55. pladsen, Kiradech Aphibarnrat på 56. pladsen og Yusaku Miyazato på 58.pladsen også nå.

De tre sidstnævnte kommer alle i god form og med sejre de seneste uger. Frittelli vandt på Mauritius for to uger af siden, mens Aphibarnrat vandt Thongchai Jaidee Foundation på Asian Development Tour i sidste uge. Også Miyazatoi vandt sin seneste turnering i Japan.

Brandt Snedeker – Foto: golfsupport.nl
Westwood, Wiesberger og Lahiri er blandt de tidligere vindere

Indonesian Masters blev spillet første gang i 2011 og der er en tradition for store internationale navne i feltet. Lee Westwood har vundet tre gange i 2011, 2012 og 2015 mens Bernd Wiesberger vandt i 2013 og Anirban Lahiri i 2014. Poom Saksansin er forsvarende mester.

Årets vinder sikrer sig i øvrigt også en plads i WGC – Bridgestone Invitatioanl 2018.

Er det verdens længste titel på en golfturnering?

De fleste steder kalder vi blot turneringen Indonesian Masters, men der er faktisk en presenting sponsor, så skal man have det hele med er den officielle titel er følgende:

Indonesian Masters presented by Bank Negara Indonesia (BNI), Bank Mandiri, Bank Rakyat Indonesia (BRI), Bank Tabungan Negara (BTN) and Telkom Indonesia

Selv Asian Tour nøjes dog en del steder med at kalde turneringen for Indonesian Masters, så det gør vi også…

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte hver morgen fra torsdag til søndag. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Indonesian Masters, leaderboard

Asian Tour Order of Merit, stillingen

Gavin Green – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk