Tom Kim tabte omspil til Byeong Hun An i Genesis Championship, og efterfølgende gik der rygter om, at 22-årige Tom Kim i frustration havde smadret sit skab i omklædningsrummet. Og det gik i stykker, men man kan ikke ligefrem sige, at det var smadret.
Tom Kim førte med ét slag inden sidste hul, hvor Byeong Hun An fremtvang et omspil med en birdie, og da de igen spillede par-5 hullet 18. i omspil vandt Byeong Hun An med en birdie i deres hjemland Sydkorea.
Efterfølgende gik der rygter om, at Tom Kim havde ødelagt skabet i frustration, og Yonhap News Agency viste et billede af skabet, som kan ses på www.en.yna.co.kr her. Det viser dog bare en skabslåge der står på gulvet, og den er uden synlige skader. Men man skriver, at han tilsyneladende lod sin frustration gå udover skabet, og at den den koreanske KPGA Tour overvejede en disciplinær straf.
– Frustreret, men havde ingen intention om at ødelægge noget
Tom Kim har skrevet på Instagram, at der har været spekulationer og falske historier, som man kan læse nedenfor. Han afviser, at der er nogen disciplinær sag, men bekræfter at lågen røg af hængslerne.
Om Tom Kim har hevet lidt hårdt er uvist, men han afviser med vilje at have ødelagt noget.
– Efter nederlaget var jeg helt sikkert skuffet, men jeg kan forsikre jer om at sandheden er, at jeg ikke havde nogen intention om at ødelægge noget, skriver Tom Kim og fortsætter:
– Jeg sagde det til DP World Tour og KPGA lige efter det skete Døren sad løs, og for en sikkerheds skyld blev vi nødt til at tage døren helt af, og jeg tilbød at betale alle udgifter for skaden.
Vis dette opslag på Instagram