Ryan Fox vandt Alfred Dunhill Links Championship, og da han er fra New Zealand kan han ikke spille Ryder Cup. Han kunne have spillet Presidents Cup, men blev ikke udtaget. Niklas Nørgaard Møller blev nr. 7, og rykkede frem i top-30 på begge lister.
Canadiske MacKenzie Hughes vandt Sanderson Farms Championship på PGA Tour efter omspil med Sepp Straka. Straka er fra Østrig, og den andenplads var nok til at han nu ligger til en plads på World Points List.
Den amerikanske kvalifikation er på pause, da der først optjenes point i regulære PGA Tour turneringer fra den 1. januar 2023.
I både Europa og USA er det kun seks spillere, der kvalificerer sig direkte, så kaptajnen har Captain’s Picks (wild cards).
Ryder Cup 2023 spilles fra den 29. september til 1. oktober 2023 på Marco Simone G&CC i Rom.
Team Europe
Den europæiske kvalifikation begyndte med BMW PGA Championship, der blev vundet af Shane Lowry og afsluttes med samme turnering den 3. september 2023.
Tre spillere kvalificerer sig fra European Points List, hvortil der optjenes point på Europa Touren sammen med tre fra World Points List, som er udtryk for optjente point til verdensranglisten, mens kaptajnen Luke Donald har seks Captain’s Picks. Læs mere om reglerne i denne artikel.
De seks spillere med fed nedenfor, er dem der pt. er kvalificeret til holdet. Vi nævner kun de hele tal, og ikke decimalerne samt de bedst placerede danskere:
European Points | World Points | ||||
1 | Shane Lowry | 835 | 1 | Shane Lowry | 38 |
2 | Rory McIlroy | 721 | 2 | Rory McIlroy | 34 |
3 | Robert MacIntyre | 507 | 3 | Robert MacIntyre | 30 |
4 | Guido Migliozzi | 533 | 4 | Danny Willett | 24 |
5 | Jon Rahm | 435 | 5 | Guido Migliozzi | 23 |
6 | Rasmus Højgaard | 405 | 6 | Sepp Straka | 21 |
7 | Matt Fitzpatrick | 343 | 7 | Jon Rahm | 19 |
… | … | ||||
13 | Søren Kjeldsen | 185 | 9 | Rasmus Højgaard | 17 |
29 | Niklas Nørgaard Møller | 101 | 18 | Søren Kjeldsen | 7 |
41 | Thorbjørn Olesen | 70 | 28 | Niklas Nørgaard Møller | 5 |
48 | Jeff Winther | 56 | 45 | Thorbjørn Olesen | 3 |
65 | Nicolai Højgaard | 35 | 52 | Jeff Winther | 2 |
72 | Joachim B Hansen | 38 | 74 | Joachim B Hansen | 1 |
79 | Lucas Bjerregaard | 28 | 88 | Nicolai Højgaard | 1 |
83 | Thomas Bjørn | 25 | 90 | Thomas Bjørn | 1 |
Se stillinger og alle danskere på www.rydercup.com/rankings
Team USA
I USA har man i 2022 kunnet optjene point i de fire majors, Players Championship og WGC turneringer. Der optjenes først point i regulære PGA Tour turneringer fra den 1. januar 2023.
Top-6 på ranglisten kvalificerer sig til holdet, mens kaptajnen Zach Johnson har seks Captain’s Pick. Selvom man slutter i top-6, så er man dog ikke sikker på at komme med på holdet, da man skal leve op til en række kriterier såsom medlemskab af PGA Tour, og man ønsker helt tydeligt ikke LIV Golf spillere på holdet.
De seks spillere med fed nedenfor, er dem der pt. er kvalificeret til holdet. Dustin Johnson på 5. pladsen er ikke længere medlem af PGA Tour, så han kan ikke komme på holdet, medmindre han igen bliver medlem.
Team USA rangliste | ||
1 | Scottie Scheffler | 5.451 |
2 | Will Zalatoris | 4.054 |
3 | Justin Thomas | 3.340 |
4 | Cameron Young | 2.354 |
5 | Dustin Johnson | 1.555 |
6 | Collin Morikawa | 1.412 |
7 | Kevin Kisner | 1.321 |
8 | Keegan Bradley | 987 |
9 | Xander Schauffele | 689 |
10 | Patrick Cantlay | 678 |
11 | Harold Verner III | 665 |
12 | Brian Harman | 641 |
13 | Chris Kirk | 581 |
Stillingerne kan ses på www.rydercup.com/rankings