Guido Migliozzi vandt Cazoo Open de France på Ryder up 2018 banen Le Golf National i Paris foran Rasmus Højgaard, så begge rykkede godt frem på listerne. Migliozzi ligger nu til en plads på Ryder Cup holdet i hjemlandet Italien, mens Rasmus Højgaard er nr. 6 på European Points List og nr. 8 på World Points List.
Der blev ikke spillet på PGA Tour, da der var Presidents Cup, som USA vandt over resten af verden bortset fra Europa og LIV spillere.
I både Europa og USA er det kun seks spillere, der kvalificerer sig direkte, så kaptajnen har Captain’s Picks (wild cards).
Luke Donald er kaptajn for Europa, mens Zach Johnson står i spidsen for det amerikanske hold. Det skulle have været Henrik Stenson i Europa, men an blev fyret efter han skiftede til LIV Golf. Stenson nåede at udpege først Thomas Bjørn og siden Edoardo Molinari som vicekaptajner, og de fortsætter i deres tilltænkte roller.
I USA er der optjent point i årets majors, Players og WGC turneringer, men først i 2023 optjenes der point i regulære PGA Tour turneringer.
Ryder Cup 2023 spilles fra den 29. september til 1. oktober 2023 på Marco Simone G&CC i Rom.
Team Europe
Den europæiske kvalifikation begyndte med BMW PGA Championship, der blev vundet af Shane Lowry og afsluttes med samme turnering den 3. september 2023.
Tre spillere kvalificerer sig fra European Points List, hvortil der optjenes point på Europa Touren sammen med tre fra World Points List, som er udtryk for optjente point til verdensranglisten, mens kaptajnen Luke Donald har seks Captain’s Picks. Læs mere om reglerne i denne artikel.
De seks spillere med fed nedenfor, er dem der pt. er kvalificeret til holdet. Vi nævner kun de hele tal, og ikke decimalerne samt de bedst placerede danskere:
European Points | World Points | ||||
1 | Shane Lowry | 835 | 1 | Shane Lowry | 38 |
2 | Rory McIlroy | 560 | 2 | Robert MacIntyre | 27 |
3 | Guido Migliozzi | 507 | 3 | Rory McIlroy | 26 |
4 | Robert MacIntyre | 492 | 4 | Danny Willett | 24 |
5 | Jon Rahm | 435 | 5 | Guido Migliozzi | 23 |
6 | Rasmus Højgaard | 360 | 6 | Jon Rahm | 19 |
7 | Matt Fitzpatrick | 306 | 7 | Matt Fitzpatrick | 15 |
… | … | ||||
11 | Søren Kjeldsen | 177 | 8 | Rasmus Højgaard | 14 |
34 | Thorbjørn Olesen | 59 | 12 | Søren Kjeldsen | 7 |
36 | Jeff Winther | 56 | 36 | Thorbjørn Olesen | 2 |
54 | Joachim B Hansen | 35 | 38 | Jeff Winther | 2 |
56 | Nicolai Højgaard | 30 | 56 | Joachim B Hansen | 1 |
61 | Lucas Bjerregaard | 28 | 65 | Nicolai Højgaard | 1 |
65 | Thomas Bjørn | 25 | 67 | Thomas Bjørn | 1 |
Se stillinger og alle danskere på www.rydercup.com/rankings
Team USA
I USA har man i 2022 kunnet optjene point i de fire majors, Players Championship og WGC turneringer. Der optjenes først point i regulære PGA Tour turneringer fra den 1. januar 2023.
Top-6 på ranglisten kvalificerer sig til holdet, mens kaptajnen Zach Johnson har seks Captain’s Pick. Selvom man slutter i top-6, så er man dog ikke sikker på at komme med på holdet, da man skal leve op til en række kriterier såsom medlemskab af PGA Tour, og man ønsker helt tydeligt ikke LIV Golf spillere på holdet.
De seks spillere med fed nedenfor, er dem der pt. er kvalificeret til holdet. Dustin Johnson på 5. pladsen er ikke længere medlem af PGA Tour, så han kan ikke komme på holdet, medmindre han igen bliver medlem.
Team USA rangliste | ||
1 | Scottie Scheffler | 5.451 |
2 | Will Zalatoris | 4.054 |
3 | Justin Thomas | 3.340 |
4 | Cameron Young | 2.354 |
5 | Dustin Johnson | 1.555 |
6 | Collin Morikawa | 1.412 |
7 | Kevin Kisner | 1.321 |
8 | Keegan Bradley | 987 |
9 | Xander Schauffele | 689 |
10 | Patrick Cantlay | 678 |
11 | Harold Verner III | 665 |
12 | Brian Harman | 641 |
13 | Chris Kirk | 581 |
Stillingerne kan ses på www.rydercup.com/rankings