Jon Rahm vandt DP World Tour Championship Dubai, der med 2.000 point til vinderen (og 3 mio. $) er den største på Europa Touren, da det er flere point ind der gives i majors.
Med sejren rykkede overtog Rahm førstepladsen på begge europæiske ranglister.
Sæsonfinalen er også en Rolex Series turnering, og i de uger er det kun den og en evt. Challenge Tour turnering, der tæller i den europæiske kvalifikation. Man kan således f.eks. ikke optjene World Points List point i en PGA Tour turnering i samme uge som en Rolex Series turnering.
Ryder Cup 2020 spilles i USA på Whistling Straits i Kohler, Wisconsin, fra den 25. til 27. september med Padraig Harrington som kaptajn for de 12 europæiske spillere, der møder USA med Steve Stricker som kaptajn.
Team Europe
Fire spillere kvalificerer sig fra en European Points List, hvortil der optjenes point på Europa Touren sammen med fem fra World Points List, som er udtryk for optjente point til verdensranglisten. Kaptajnen Padraig Harrington uddeler tre wildcards.
Turneringer i den sidste del af kvalifikationen tæller mest, da man fra den 7. maj 2020 ganger alle optjente point med en faktor 1,5.
De ni spillere med fed nedenfor, er dem der pt. er kvalificeret til holdet. Kvalifikationen afsluttes med BMW PGA Championship søndag den 13. september 2020. Vi nævner kun de hele tal, og ikke decimalerne:
European Points | World Points | ||||
1 | Jon Rahm | 3.240 | 1 | Jon Rahm | 114 |
2 | Tommy Fleetwood | 3.225 | 2 | Rory McIlroy | 109 |
3 | Rory McIlroy | 2.298 | 3 | Danny Willett | 84 |
4 | Victor Perez | 2.031 | 4 | Victor Perez | 84 |
5 | Bernd Wiesberger | 1.961 | 5 | Tommy Fleetwood | 84 |
… | 6 | Tyrrel Hatton | 65 | ||
15 | Joachim B Hansen | 865 | 7 | Bernd Wiesberger | 63 |
8 | Matthew Fitzpatrick | 53 | |||
9 | Matthias Schwab | 46 | |||
10 | Paul Waring | 43 | |||
… | |||||
16 | Joachim B Hansen | 32 | |||
Team USA
I USA er der otte spillere som kvalificerer sig via en pointliste, som afsluttes med BMW Championship den 23. august 2020. Det er den anden turnering i FedExCup slutspillet, og den sidste inden sæsonfinalen Tour Championship.
I 2019 er det kun majors og WGC turneringer, som tæller i kvalifikationen.
De otte spillere med fed nedenfor, er dem der pt. er kvalificeret til holdet. Kaptajnen Steve Stricker uddeler sine fire wildcards den 1. september, hvilket er efter Tour Championship.
Team USA rangliste | ||
1 | Brooks Koepka | 5.647.292 |
2 | Dustin Johnson | 3.321.462 |
3 | Gary Woodland | 2.762.964 |
4 | Tiger Woods | 2.464.661 |
5 | Xander Schauffele | 2.315.845 |
6 | Webb Simpson | 1.417.393 |
7 | Matt Kuchar | 1.359.863 |
8 | Tony Finau | 1.352.076 |
9 | Patrick Cantlay | 1.283.825 |
10 | Kevin Kisner | 1.268.174 |
11 | Jordan Spieth | 971.376 |
12 | Chez Reavie | 892.550 |
13 | Jim Furyk | 884.210 |
Stillingerne kan ses på www.rydercup.com/rankings