Sami Välimäki vandt Oman Open, hvor resultaterne ikke gav de store ændringer i den europæiske kvalikation.
På PGA Tour blev Lee Westwood delt nr. 3 da Sungjae Im vandt Honda Classic, og med det resultat rykkede Westwood tre pladser frem på World Points List, så den 46-årige englænder nu igen ligger til en plads på holdet. Westwood har spillet Ryder Cup ti gange, da han var på holdet i alle udgaver fra 1997 – 2016, mens han var vicekaptajn for Thomas Bjørn under Ryder Cup 2018 i Paris.
I den amerikanske kvalifikation var der flere rokeringer, men det er de samme otte, som ligger til at kvalificere sig.
Ryder Cup 2020 spilles i USA på Whistling Straits i Kohler, Wisconsin, fra den 25. til 27. september med Padraig Harrington som kaptajn for de 12 europæiske spillere, der møder USA med Steve Stricker som kaptajn.
Team Europe
Fire spillere kvalificerer sig fra en European Points List, hvortil der optjenes point på Europa Touren sammen med fem fra World Points List, som er udtryk for optjente point til verdensranglisten. Kaptajnen Padraig Harrington uddeler tre wildcards.
Turneringer i den sidste del af kvalifikationen tæller mest, da man fra den 7. maj 2020 ganger alle optjente point med en faktor 1,5.
De ni spillere med fed nedenfor, er dem der pt. er kvalificeret til holdet. Kvalifikationen afsluttes med BMW PGA Championship søndag den 13. september 2020. Vi nævner kun de hele tal, og ikke decimalerne:
European Points | World Points | ||||
1 | Tommy Fleetwood | 3.927 | 1 | Jon Rahm | 217 |
2 | Jon Rahm | 3.747 | 2 | Rory McIlroy | 158 |
3 | Rory McIlroy | 2.679 | 3 | Tommy Fleetwood | 134 |
4 | Victor Perez | 2.669 | 4 | Victor Perez | 112 |
5 | Matthew Fitzpatrick | 2.197 | 5 | Danny Willet | 88 |
… | 6 | Matthew Fitzpatrick | 82 | ||
20 | Joachim B Hansen | 889 | 7 | Lee Westwood | 79 |
51 | Rasmus Højgaard | 425 | 8 | Tyrrel Hatton | 78 |
68 | Søren Kjeldsen | 243 | 9 | Bernd Wiesberger | 73 |
71 | Jeff Winther | 228 | 10 | Graeme McDowell | 70 |
11 | Henrik Stenson | 62 | |||
… | |||||
30 | Joachim B Hansen | 32 | |||
37 | Rasmus Højgaard | 27 | |||
83 | Søren Kjeldsen | 10 | |||
85 | Jeff Winther | 10 | |||
Team USA
I USA er der otte spillere som kvalificerer sig via en pointliste, som afsluttes med BMW Championship den 23. august 2020. Det er den anden turnering i FedExCup slutspillet, og den sidste inden sæsonfinalen Tour Championship.
I 2019 var det kun majors og WGC turneringer, som tæller i kvalifikationen. I 2020 tæller alle regulære PGA Tour turneringer, dog ikke de mindre turneringer som spilles sideløbende med majors og WGC turneringer.
De otte spillere med fed nedenfor, er dem der pt. er kvalificeret til holdet. Kaptajnen Steve Stricker uddeler sine fire wildcards den 1. september, hvilket er efter Tour Championship.
Team USA rangliste | ||
1 | Brooks Koepka | 5.679 |
2 | Dustin Johnson | 3.851 |
3 | Gary Woodland | 3.384 |
4 | Patrick Reed | 3.375 |
5 | Xander Schauffele | 3.298 |
6 | Webb Simpson | 3.221 |
7 | Justin Thomas | 2.687 |
8 | Tiger Woods | 2.665 |
9 | Tony Finau | 2.545 |
10 | Matt Kuchar | 2.422 |
11 | Patrick Cantlay | 1.971 |
12 | Kevin Kisner | 1.827 |
13 | Bryson DeChambeau | 1792 |
Stillingerne kan ses på www.rydercup.com/rankings