PopulærtDP World TourRyder Cup kvalifikationen, 19. oktober 2020

Ryder Cup kvalifikationen, 19. oktober 2020

Den europæiske Ryder Cup kvalifikation er suspenderet frem til nytår, så de seneste ugers Rolex Series turneringer tæller ikke, mens den amerikanske kvalifikation fortsætter.

Jason Kokrak vandt The CJ Cup @ Shadow Creek og rykkede 13 pladser frem til en 13. plads, så han er pludselig ikke så langt fra holdet. Xander Schauffele blev nr. 2 og rykkede to pladser frem til en 5. plads, så han er blandt de seks der ligger til en plads på holdet, mens Webb Simpson blev skubbet af holdet.

26-årige Xander Schauffele, der er nr. 7 på verdensranglisten, har endnu ikke spillet Ryder Cup, men var på Presidents Cup 2019 holdet.

Der er nye regler for den amerikanske kvalifikation i forhold til optjening af point i 2020 og i 2021, hvilket der kan læses mere om i denne artikel.

Den 43. udgave af Ryder Cup er rykket et år til den 24. – 26. september 2021. Det er fortsat på Whistling Straits i Kohler, Wisconsin med Padraig Harrington som kaptajn for de 12 europæiske spillere, der møder USA med Steve Stricker som kaptajn.

Team USA

Reglerne er justeret efter COVID-19 pausen, så det i USA er seks spillere som kvalificerer sig via en pointliste. Oprindeligt skulle det have været otte spillere via pointlisten. Selvom Ryder Cup nu er udsat til 2021, så fastholder man de seks wild cards.

I 2019 var det kun majors og WGC turneringer, som talte i kvalifikationen. I 2020 tæller alle regulære PGA Tour turneringer, dog ikke de mindre turneringer som spilles sideløbende med majors og WGC turneringer, og det samme er tilfældet i 2021. Resultater i 2021 vægtes højere, da der i regulære turneringer optjenes 1,5 point pr. 1.000 $ tjent mod 1 point i 2020, mens alle der klarer cuttet i majors 2021 får 2 point pr. 1.000 $ tjent.

De seks spillere med fed nedenfor, er dem der pt. er kvalificeret til holdet. Kaptajnen Steve Stricker uddeler sine fire wildcards Steve Stricker offentliggører de seks wildcards den 2. eller 3. sept.ember.

Team USA rangliste
1Dustin Johnson10.278
2Bryson DeChambeau9.777
3Collin Morikawa7.092
4Brooks Koepka6.862
5Xander Schauffele6.724
6Justin Thomas6.483
7Webb Simpson6.169
8Patrick Reed4.971
9Matthew Wolff4.817
10Tony Finau4.684
11Daniel Berger4.490
12Gary Woodland4.072
17Tiger Woods2.815
Team Europe

Den europæiske kvalifikation er suspenderet frem til nytår. De allerede optjente point tæller, men der kan ikke optjenes flere point før januar 2021, så stillingen fastfryses.

Fire spillere kvalificerer sig fra en European Points List, hvortil der optjenes point på Europa Touren sammen med fem fra World Points List, som er udtryk for optjente point til verdensranglisten. Kaptajnen Padraig Harrington uddeler tre wildcards.

Detaljerne for optjening af point og hvornår kvalifikationen afsluttes offentliggøres når turneringskalenderen for 2021 kendes.

De ni spillere med fed nedenfor, er dem der pt. er kvalificeret til holdet. Vi nævner kun de hele tal, og ikke decimalerne:

European Points World Points
1Tommy Fleetwood3.9271Jon Rahm217
2Jon Rahm3.7472Rory McIlroy171
3Rory McIlroy2.6793Tyrrel Hatton144
4Victor Perez2.6694Tommy Fleetwood134
5Matthew Fitzpatrick2.1975Victor Perez112
6Danny Willet92
21Joachim B Hansen8897Matthew Fitzpatrick91
51Rasmus Højgaard4258Lee Westwood79
57Jeff Winther3709Bernd Wiesberger73
73Søren Kjeldsen25910Graeme McDowell73
11Henrik Stenson62
31Joachim B Hansen32
41Rasmus Højgaard27
61Jeff Winther17
86Søren Kjeldsen10
Jeppe Pape Huldahl8

Stillingerne kan ses på www.rydercup.com/rankings

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk