Der blev ikke spillet på Europa Touren i sidste uge, så der var ingen ændringer i European Points List, men på World Points List ligger Rory McIlroy nu til en plads.
McIlroy vandt Arnold Palmer Invitational presented by Mastercard, så fra en 11. plads i sidste uge er han nu fremme som nr. 5 på World Points List, hvilket giver ham en plads på holdet. Det skubbede Rafa Cabrera Bello af holdet, så han ligger ikke længere til at kvalificere sig.
Meget kan dog ændre sig i denne uge, hvor verdens bedste mødes til årets anden WGC turnering.
Der var ingen ændringer blandt top-8 i den amerikanske kvalifikation. Med en delt 5. plads rykkede Tiger, der er udnævnt til vicekaptajn, frem til en 24. plads fra en 32. plads i sidste uge, men han er fortsat langt fra at kvalificere sig som spiller. Bryson DeChambeau rykkede fra en 56. plads til en 15. plads.
Ryder Cup 2018 spilles på Le Golf National i Paris fra den 28. til 30. september med Thomas Bjørn som kaptajn for de 12 europæiske spillere, der møder USA med Jim Furyk som kaptajn.
Nederst i denne artikel man kan læse mere om reglerne for, hvordan man kvalificerer sig til holdene.
Team Europe
Fire spillere kvalificerer sig fra en European Points List, hvortil der optjenes point på Europa Touren sammen med fire fra World Points Liste, på basis af optjente point til verdensranglisten.
Kvalifikationen slutter med Made in Denmark den 2. september august. Ryder Cup kaptajnen Thomas Bjørn har fire wildcards, som han uddeler efter den 10. september.
Nedenfor ses top-25 på de to ranglister, som kan ses på Europa Tourens hjemmeside her. Spillerne med blå fed skrift ligger til en plads på holdet.
Team USA
I USA er der otte spillere som kvalificerer sig via en pointliste, som afsluttes med årets sidste major, US PGA Championship, den 12. august.
Jim Furyk er kaptajn, og har fire wildcards. De tre første uddeler han efter Dell Technologies Championship den 3. september og det sidste efter BMW Championship den 9. september.
Nedenfor ses top-15 på ranglisten, som kan ses på Ryder Cup hjemmesiden her (hvis Europa vises, skal man trykke på Switch to USA øverst til højre). De otte øverste med fed skrift kvalificerer sig til holdet.
Sådan kvalificerer man sig – Europa
Der er 12 spillere på hvert Ryder Cup hold.
Fra Europa kvalificerer fire spillere sig fra en European Points List, hvortil der optjenes point i Europa Tour turneringer. Kvalifikationen begyndte den 31. august 2017, og frem til den 20. maj tæller 1 € som 1 point på ranglisten.
Efter den 20. maj og frem til den 2. september tæller 1 € som 1,5 point, så man belønner de spillere som har gode resultater i den sidste del af kvalifikationen.
Derudover er der fire spillere fra World Points List, som udgøres af optjente point på verdensranglisten. I uger med en Rolex Series turnering er det kun i disse, at man kan optjene point, så selv hvis man f.eks. vinder på PGA Tour, så tæller det ikke til ranglisten, hvis der er en Rolex Series turnering i samme uge. Frem til 20. maj tælles optjente point med faktor 1, men derefter tæller det med faktor 1,5. Som på European Points list ganger man således optjente point fra 20. maj til 2. september med 1,5.
Kvalifikationen slutter med Made in Denmark den 2. september. Ryder Cup kaptajnen Thomas Bjørn har fire wildcards, så han vælger de sidste spillere til holdet, hvilket han gør efter den 10. september.
Sådan kvalificerer man sig – USA
I USA er der otte spillere som kvalificerer sig via en pointliste, som afsluttes med PGA Tour turneringen Northern Trust den 26. august og fire wildcards.
Kvalifikationen begyndte den 1. januar 2017, men i 2017 var det kun majors og WGC turneringer som talte. Majors med 1 point for hver 1.000 $ man tjente ved at klare cuttet, mens det var 1 point pr. 2.000 i WGC turneringerne.
I 2018 får man 1 point pr. 1.000 $ i alle PGA Tour turneringer bortset fra majors og mindre turneringer der spilles sideløbende med majors og WGC turneringer. Majors tæller mest, da man her får 2 point for hver 1.000 $ der tjenes.
Den amerikanske kaptajn Jim Furyk uddeler fire wildcards. De tre første efter Dell Technologies Championship den 3. september og det sidste efter BMW Championship den 9. september.