Verdens bedste var samlet til Players Championship, men pga. coronavirus pandemien blev turneringen aflyst efter første runde. En lang række turneringer på alle tours er aflyst/udsat frem til slutningen af maj. Herunder også Masters og US PGA Championship samt Made in Denmark, som skulle spilles fra den 21. – 24. maj.
Deltagerne i Players Championship kan dele halvdelen af præmiesummen på 15 mio. $, men det tæller dog ikke til ranglisterne som officielle præmiepenge, ligesom der ikke blev optjent point til verdensranglisten. Der var derfor ingen ændringer i toppen
Der var derfor ikke ændringer i toppen af Ryder Cup kvalifikationen, men med to sejre i træk på ECCO Tour har Jeppe Pape Huldahl faktisk lige sneget sig ind i top-100 med 8 optjente point.
Ryder Cup 2020 spilles i USA på Whistling Straits i Kohler, Wisconsin, fra den 25. til 27. september med Padraig Harrington som kaptajn for de 12 europæiske spillere, der møder USA med Steve Stricker som kaptajn.
Team Europe
Fire spillere kvalificerer sig fra en European Points List, hvortil der optjenes point på Europa Touren sammen med fem fra World Points List, som er udtryk for optjente point til verdensranglisten. Kaptajnen Padraig Harrington uddeler tre wildcards.
Turneringer i den sidste del af kvalifikationen tæller mest, da man fra den 7. maj 2020 ganger alle optjente point med en faktor 1,5.
De ni spillere med fed nedenfor, er dem der pt. er kvalificeret til holdet. Kvalifikationen afsluttes med BMW PGA Championship søndag den 13. september 2020. Vi nævner kun de hele tal, og ikke decimalerne:
European Points | World Points | ||||
1 | Tommy Fleetwood | 3.927 | 1 | Jon Rahm | 217 |
2 | Jon Rahm | 3.747 | 2 | Rory McIlroy | 171 |
3 | Rory McIlroy | 2.679 | 3 | Tyrrel Hatton | 144 |
4 | Victor Perez | 2.669 | 4 | Tommy Fleetwood | 134 |
5 | Matthew Fitzpatrick | 2.197 | 5 | Victor Perez | 112 |
… | 6 | Danny Willet | 92 | ||
21 | Joachim B Hansen | 889 | 7 | Matthew Fitzpatrick | 91 |
51 | Rasmus Højgaard | 425 | 8 | Lee Westwood | 79 |
57 | Jeff Winther | 370 | 9 | Bernd Wiesberger | 73 |
73 | Søren Kjeldsen | 259 | 10 | Graeme McDowell | 73 |
11 | Henrik Stenson | 62 | |||
… | |||||
31 | Joachim B Hansen | 32 | |||
41 | Rasmus Højgaard | 27 | |||
61 | Jeff Winther | 17 | |||
86 | Søren Kjeldsen | 10 | |||
Jeppe Pape Huldahl | 8 |
Team USA
I USA er der otte spillere som kvalificerer sig via en pointliste, som afsluttes med BMW Championship den 23. august 2020. Det er den anden turnering i FedExCup slutspillet, og den sidste inden sæsonfinalen Tour Championship.
I 2019 var det kun majors og WGC turneringer, som tæller i kvalifikationen. I 2020 tæller alle regulære PGA Tour turneringer, dog ikke de mindre turneringer som spilles sideløbende med majors og WGC turneringer.
De otte spillere med fed nedenfor, er dem der pt. er kvalificeret til holdet. Kaptajnen Steve Stricker uddeler sine fire wildcards den 1. september, hvilket er efter Tour Championship.
Team USA rangliste | ||
1 | Brooks Koepka | 5.704 |
2 | Dustin Johnson | 3.851 |
3 | Patrick Reed | 3.535 |
4 | Gary Woodland | 3.384 |
5 | Xander Schauffele | 3.371 |
6 | Webb Simpson | 3.221 |
7 | Justin Thomas | 2.687 |
8 | Tiger Woods | 2.665 |
9 | Tony Finau | 2.545 |
10 | Matt Kuchar | 2.422 |
11 | Bryson DeChambeau | 2.248 |
12 | Patrick Cantlay | 1.971 |
13 | Kevin Kisner | 1.827 |
Stillingerne kan ses på www.rydercup.com/rankings