Der spilles endnu ikke på Europa Touren, og man vil ikke kunne optjen point i den europæiske kvalifikation før Europa Tour sæsonen genoptages i Østrig fra den 9. juli.
PGA Tour har genoptaget sæsonen, så normalt ville de europæiske spillere kunne optjene point via World Points List i USA, men da mange fortsat ikke kan spille endnu, så har man suspenderet den europæiske kvalifikation.
I USA har man justeret reglerne, så det nu kun er seks spillere, der kvalificerer sig via en pointliste, mens den anden halvdel af holdet udtages af kaptajnen Steve Stricker.
Dermed ligger Justin Thomas og Tiger Woods ikke længere til at kvalificere sig, men de bliver nok udtaget alligevel. Daniel Berger vandt Charles Schwab Challenge, og rykkede frem til en 12. plads på pointlisten.
Ryder Cup 2020 er fortsat planlagt til at blive spillet i USA på Whistling Straits i Kohler, Wisconsin, fra den 25. til 27. september med Padraig Harrington som kaptajn for de 12 europæiske spillere, der møder USA med Steve Stricker som kaptajn. Der er dog fortsat en risiko for, at Ryder Cup udskydes hvilket der forventes at komme en afklaring på inden udgangen af juni.
Team Europe
Fire spillere kvalificerer sig fra en European Points List, hvortil der optjenes point på Europa Touren sammen med fem fra World Points List, som er udtryk for optjente point til verdensranglisten. Kaptajnen Padraig Harrington uddeler tre wildcards.
Turneringer i den sidste del af kvalifikationen tæller mest, da man fra den 7. maj 2020 ganger alle optjente point med en faktor 1,5.
De ni spillere med fed nedenfor, er dem der pt. er kvalificeret til holdet. Kvalifikationen afsluttes søndag den 13. september 2020. Vi nævner kun de hele tal, og ikke decimalerne:
European Points | World Points | ||||
1 | Tommy Fleetwood | 3.927 | 1 | Jon Rahm | 217 |
2 | Jon Rahm | 3.747 | 2 | Rory McIlroy | 171 |
3 | Rory McIlroy | 2.679 | 3 | Tyrrel Hatton | 144 |
4 | Victor Perez | 2.669 | 4 | Tommy Fleetwood | 134 |
5 | Matthew Fitzpatrick | 2.197 | 5 | Victor Perez | 112 |
… | 6 | Danny Willet | 92 | ||
21 | Joachim B Hansen | 889 | 7 | Matthew Fitzpatrick | 91 |
51 | Rasmus Højgaard | 425 | 8 | Lee Westwood | 79 |
57 | Jeff Winther | 370 | 9 | Bernd Wiesberger | 73 |
73 | Søren Kjeldsen | 259 | 10 | Graeme McDowell | 73 |
11 | Henrik Stenson | 62 | |||
… | |||||
31 | Joachim B Hansen | 32 | |||
41 | Rasmus Højgaard | 27 | |||
61 | Jeff Winther | 17 | |||
86 | Søren Kjeldsen | 10 | |||
Jeppe Pape Huldahl | 8 |
Team USA
Reglerne er justeret efter COVID-19 pausen, så det i USA er seks spillere som kvalificerer sig via en pointliste, som afsluttes med BMW Championship den 30. august 2020. Oprindeligt skulle det have været otte spillere via pointlisten.
I 2019 var det kun majors og WGC turneringer, som tæller i kvalifikationen. I 2020 tæller alle regulære PGA Tour turneringer, dog ikke de mindre turneringer som spilles sideløbende med majors og WGC turneringer.
De seks spillere med fed nedenfor, er dem der pt. er kvalificeret til holdet. Kaptajnen Steve Stricker uddeler sine fire wildcards Steve Stricker offentliggører de seks wildcards den 2. eller 3. september.
Team USA rangliste | ||
1 | Brooks Koepka | 5.746 |
2 | Dustin Johnson | 3.851 |
3 | Patrick Reed | 3.779 |
4 | Xander Schauffele | 3.737 |
5 | Gary Woodland | 3.603 |
6 | Webb Simpson | 3.221 |
7 | Justin Thomas | 2.869 |
8 | Tiger Woods | 2.665 |
9 | Bryson DeChambeau | 2.614 |
10 | Tony Finau | 2.610 |
11 | Matt Kuchar | 2.422 |
12 | Daniel Berger | 2.210 |
13 | Patrick Cantlay | 1.971 |
Stillingerne kan ses på www.rydercup.com/rankings