PopulærtDP World TourRyder Cup kvalifikationen, 12. september 2022

Ryder Cup kvalifikationen, 12. september 2022

Den europæiske Ryder Cup kvalifikation begyndte med BMW PGA Championship, så med en delt 5. plads ligger Søren Kjeldsen pt. til en plads på holdet.

Der er dog lang vej endnu og et helt år til at kvalifikationen afsluttes. Fælles for både Europa og USA er, at der kun er seks spillere som kvalificerer sig til holdet, mens kaptajnen vælger seks Captain’s Picks.

Luke Donald er kaptajn for Europa, mens Zach Johnson står i spidsen for det amerikanske hold. Det skulle have været Henrik Stenson i Europa, men an blev fyret efter han skiftede til LIV Golf. Stenson nåede at udpege først Thomas Bjørn og siden Edoardo Molinari som vicekaptajner, og de fortsætter i deres tilltænkte roller.

Ryder Cup 2023 spilles fra den 29. september til 1. oktober 2023 på Marco Simone G&CC i Rom.

Team Europe

Den europæiske kvalifikation begyndte med BMW PGA Championship, der blev vundet af Shane Lowry og afsluttes med samme turnering den 3. september 2023.

Der er kun seks spillere som kvalificerer sig direkte, så kaptajnen Luke Donald har seks Captain’s Picks.

Tre spillere kvalificerer sig fra en European Points List, hvortil der optjenes point på Europa Touren sammen med tre fra World Points List, som er udtryk for optjente point til verdensranglisten. Læs mere om reglerne i denne artikel.

De seks spillere med fed nedenfor, er dem der pt. er kvalificeret til holdet. Vi nævner kun de hele tal, og ikke decimalerne:

European Points World Points
1Shane Lowry8351Shane Lowry38
2Rory McIlroy4352Rory McIlroy19
3Jon Rahm4353Jon Rahm19
4Thomas Detry1654Thomas Detry7
5Viktor Hovland1655Viktor Hovland7
6Søren Kjeldsen1656Søren Kjeldsen7
14Rasmus Højgaard6014Rasmus Højgaard2

Team USA

I USA har man i 2022 kunnet optjene point i de fire majors, Players Championship og WGC turneringer. Der optjenes først point i regulære PGA Tour turneringer fra den 1. januar 2023.

Top-6 på ranglisten kvalificerer sig til holdet, mens kaptajnen Zach Johnson har seks Captain’s Pick. Selvom man slutter i top-6, så er man dog ikke sikker på at komme med på holdet, da man skal leve op til en række kriterier såsom medlemskab af PGA Tour, og man ønsker helt tydeligt ikke LIV Golf spillere på holdet.

De seks spillere med fed nedenfor, er dem der pt. er kvalificeret til holdet. Dustin Johnson på 5. pladsen er ikke længere medlem af PGA Tour, så han kan ikke komme på holdet, medmindre han igen bliver medlem.

Team USA rangliste
1Scottie Scheffler5.451
2Will Zalatoris4.054
3Justin Thomas3.340
4Cameron Young2.354
5Dustin Johnson1.555
6Collin Morikawa1.412
7Kevin Kisner1.321
8Keegan Bradley987
9Xander Schauffele689
10Patrick Cantlay678
11Harold Verner III665
12Brian Harman641
13Chris Kirk581

Stillingerne kan ses på www.rydercup.com/rankings

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Den dybeste greenbunker på denne side af Mars

Greenbunkeren på 16. hul er 5 meter dyb på Pete Dye Stadium Course, som er vært for American Express. Det er meget svært at...

Sofie blev nr. 7, da Lucie Malchirand vandt Standard Bank Ladies Open

Lucie Malchirand  fra Frankrig vandt Standard Bank Ladies Open hosted by COCT på den sydafrikanske Sunshine Ladies Tour, hvor Sofie Kibsgaard var med. 22-årige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk