Der var ingen ændringer blandt de otte som ligger til at kvalificere sig til Thomas Bjørns europæiske Ryder Cup hold, men i denne uge kan der meget vel ske ændringer, da det er mange point at spille om i US Open.
I den amerikanske kvalifikation er Phil Mickelson tilbage i top-8 på bekostning af Bryson DeChambeau.
Europa Tour turneringer tæller ekstra
Fra og med sidste uges BMW PGA Championship tæller alle optjente point i Europa Tour turneringer nu med en faktor 1,5. Det gælder for alle Europa Tour turneringer frem til og med Made in Denmark.
Ryder Cup 2018 spilles på Le Golf National i Paris fra den 28. til 30. september med Thomas Bjørn som kaptajn for de 12 europæiske spillere, der møder USA med Jim Furyk som kaptajn.
Team Europe
Fire spillere kvalificerer sig fra en European Points List, hvortil der optjenes point på Europa Touren sammen med fire fra World Points List, på basis af optjente point til verdensranglisten.
Kvalifikationen slutter med Made in Denmark den 2. september. Ryder Cup kaptajnen Thomas Bjørn har fire wildcards, som han uddeler efter den 10. september.
Nedenfor ses top-25 på de to ranglister, som kan ses på Europa Tourens hjemmeside her. Spillerne med blå fed skrift ligger til en plads på holdet.
Team USA
I USA er der otte spillere som kvalificerer sig via en pointliste, som afsluttes med årets sidste major, US PGA Championship, den 12. august.
Jim Furyk er kaptajn, og har fire wildcards. De tre første uddeler han efter Dell Technologies Championship den 3. september og det sidste efter BMW Championship den 9. september.
Nedenfor ses top-15 på ranglisten, som kan ses på pgatour.com her. De otte øverste kvalificerer sig til holdet.