PopulærtDP World TourRyder Cup format og spilformer

Ryder Cup format og spilformer

Den 42. udgave af Ryder Cup spilles fra fredag til søndag, hvor 12 spillere fra Europa spiller mod 12 fra USA.

Nedenfor kan du blive klogere på formater og spilformerne, som er fourball, foursome og singler. Der spilles udelukkende hulspil.

Formatet

Der spilles hulspil, så der tælles ikke antal samlede slag, men om man vinder, deler eller taber et hul. Man vinder et hul ved at bruge færre slag end modstanderen.

Den der vinder flest huller vinder matchen, og ender en match f.eks. 3&2 er det ene hold (eller side som det hedder) 3 huller foran med 2 huller tilbage. Således er matchen er afgjort, og man stopper med at spille. En match kan ende uafgjort, hvis man er lige efter 18. hul.

Fredag og lørdag er der to gange fire matcher (fourball om formiddagen og foursomes om eftermiddagen). I hver såkaldte session er otte spillere fra hvert hold på banen, så fire spillere fra hvert hold sidder over.

Da det er hulspil, skal et hul ikke nødvendigvis færdigspilles, og modstanderne må give putts og hullet.

Fourball

Der er to spillere på hvert hold. De spiller deres egen bold, så holdet har to scores pr. hul. Holdets bedste score på et hul tæller som holdets score på hullet mod det andet holds bedste score. Holdets dårligste score tæller ikke.

Foursomes

Der er to spillere på hvert hold. De spiller kun én bold som de skiftevis slår til. Spillerne skiftes til at slå fra teestedet, så den ene spiller slår teeslaget på de lige huller, og den anden på de ulige huller.

Singlerne

Søndag spilles 12 singler. Der spilles mand mod mand.

Parsammensætning / rækkefølge af holdene

De to kaptajner bestemmer par-sammensætningerne, og den rækkefølge der skal spilles i.

Når holdene sættes, kender de dog ikke modstandernes rækkefølge så det er en taktisk manøvre, om man f.eks. sætter de bedste ud først.

Fredagens foursome bliver offentliggjort under åbningsceremonien torsdag. Fredag omkring kl. 12:30 offentliggøres holdene til fredagens fourball.

Rent praktisk afleverer de to kaptajner en seddel med holdene, og den rækkefølge der skal spille i. På samme måde ved singlerne, hvor spillerne så er sorteret i 1. single, 2. single osv.

Point

En sejr giver 1 point, der er ½ point for uafgjort og 0 point ved et nederlag.

Der er 28 matcher og point at spille om, så for at vinde skal man mindst have 14½ point. Da USA er forsvarende mestre, beholder de trofæet, hvis det ender uafgjort 14 – 14.

Ryder Cup sendes primært på Viasat Golf, Viaplay.dk, men åbningsceremonien kan også ses på TV3 Sport, mens søndagens singler også sendes på TV3 Max. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Ryder Cup, leaderboard

Thomas Bjørn på et pressemøde under Ryder Cup 2018 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Nanna Koerstz Madsen i sæsonfinalen på LPGA

Efter 32 turneringer i 10 lande er top-60 på LPGA tourens Race to CME Globe rangliste kvalificeret til denne uges sæsonfinale på LPGA, hvor...

Hvem skal være Årets Sportsnavn 2024? Feltet udvides…

Så er vi klar med de næste fem af i alt 15 nominerede til Årets Sportsnavn 2024. Og det er fem fantastiske sportsnavne, der...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk