PopulærtDP World TourRyan Fox vandt Ras al Khaimah Classic

Ryan Fox vandt Ras al Khaimah Classic

Ryan Fox fra New Zealand vandt Ras al Khaimah Classic, hvor tre af 10 danskere klarede cuttet. Rasmus Højgaard blev bedste dansker.

Det var den anden og sidste turnering på Al Hamra GC, hvor Nicolai Højgaard vandt den første. Marcus Helligkilde missede cuttet i den første turnering, men i den anden var han nr. 9 i -11 inden finalerunden. Turneringen endte dog desværre som en stor skuffelse for ham, for med en runde i +3 raslede han tilbage tikl en 54. plads i -8.

Rasmus Højgaard begyndte dagen som nr. 21 i -9, og efter en runde i -2 sluttede han som nr. 30 i -11, mens Niklas Nørgaard Møller blev nr. 42 i -9 efter en runde i -3.

Thorbjørn Olesen og Thomas Bjørn var ét slag fra at klare cuttet, mens Lucas Bjerregaard, Jeff Winther, Joachim B Hansen, Søren Kjeldsen og Nicolai Højgaard sluttede længere tilbage.

Ryan Fox vandt med fem slag

Ryan Fox havde et forspring på seks slag inden finalerunden, da han førte i -19 foran fire spillere i -13.

En runde i -3 var rigeligt for Ryan Fox for at vinde en sikker sejr i -22 foran Ross Fisher, Hurly Long, Zander Lombard og Pablo Larrazábal i -16. Connor Syme, Masahiro Kawamura og Adrian Meronk delte 6. pladsen i -15.

Anden sejr for 35-årige Fox 

Det var 35-årige Ryan Fox’ anden sejr på DP World Tour, hvor han vandt ISPS Handa World Super 6 Perth 2019.

To ugers pause pga. corona

I den kommende uge skulle der have været Hero Indian Open, men den er med kort varsel blevet udsat på ubestemt tid som følge af corona pandemien.

Den næste planlagte turnering er derfor Magical Kenya Open fra den 3. – 6. marts.

Ras al Khaimah Classic, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Verdensranglisterne, 13. januar 2025

Med sin tredje PGA Tour sejr på to år, den femte i karrieren, rykkede Nick Taylor frem som nr. 29 på verdensranglisten, hvor Sony...

Greg Norman træder tilbage – ny LIV direktør kommer fra bl.a. Legoland

Greg Norman træder tilbage som direktør for LIV Golf, og erstattes af Scott O’Neil med øjeblikkelig virkning. 69-årige Greg Norman har været med helt...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk