Rory McIlroy vandt WGC – HSBC Champions i Shanghai, som var uden dansk deltagelse, da ingen var kvalificeret. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.
Rory McIlroy førte i -15 foran Louis Oosthuizen i -14 og Matthew Fitzpatrick samt den forsvarende mester Xander Schauffele i -13 inden finalerunden.
McIlroy vandt efter omspil mod Schauffele
McIlroy gik finalerunden i -4 og Schauffele i -6, så de to var i omspil om sejren. Et omspil som McIlroy vandt med en birdie på første omspilshul.
Louis Oosthuizen blev nr. 3 i -17, mens Matthias Schwab, Victor Perez og Abraham Ancer delte 4. pladsen i -15 foran Matthew Fitzpatrick i -14.
Patrick Reed blev delt nr. 8 i -12, Hideki Matsuyama nr. 11 i -11, Francesco Molinari nr. 22 i -7, Justin Rose nr. 28 i -5, Paul Casey nr. 38 i -2, Shane Lowry nr. 43 i -1 mens Tony Finau og Tommy Fleetwood delte 53. pladsen i +2.
McIlroys fjerde sejr i 2019
30-årige Rory McIlroy har fokuseret på PGA Tour i år, og det må siges at have virket, selvom han har skuffet lidt i majors med en 21. plads i Masters, en 8. plads i US PGA Championship, en 9. plads i US Open og et misset cut i The Open.
Ugens sejr var hans fjerde i dette kalenderår, da han også har vundet Players Championship, RBC Canadian Open og Tour Championship med en bonus på 15 mio. $ svarende til 100 mio. danske kroner.
Det var McIlroys 18. sejr på PGA Tour, hvor han vandt Arnold Palmer Invitational presented by Mastercard 2018, men ikke havde sejre i 2017. I 2016 vandt han Deutsche Bank Championship og Tour Championship, der også gav ham sejren i FedExCup’en 2016. Dengang med en bonus på 10 mio. $.
WGC sejren var hans første på Europa Touren siden Dubai Duty Free Irish Open 2016, og han er nu 14 Europa Tour sejre i karrieren.