Rory McIlroy har haft problemer med putteren, men efter en halvdårlig første runde spillede han sig op, så han endte med at vinde Deutsche Bank Championship.
Efter tredje runde førte Paul Casey med tre slag. Han var seks slag foran McIlroy på en delt 7. plads.
McIlroy gik finalerunden i -6, mens Casey var rundt i +2. McIlroy vandt dermed i -15 foran Casey i -13, Jimmy Walker i -12 og Adam Scott i -11.
Patrick Reed, Fabian Gomez og James Hahn delte 5. pladsen i -10.
Dustin Johnson blev nr. 8 i -9, Russell Knox og Jason Day nr. 15 i -8, Jordan Spieth nr. 21 i -7, Sergio Garcia nr. 24 i -6 og Henrik Stenson nr. 41 i -4.
Rickie Fowler blev nr. 46 i -3, mens det gik helt galt for Justin Rose, da han efter en runde i +8 faldt 50 pladser tilbage til en 57. plads i -1.
McIlroys 12. sejr på PGA Tour
27-årige Rory McIlroy havde ikke vundet på PGA Tour siden sejren i Wells Fargo Championship 2015, hvilket er næsten 16 måneder siden.
Med sejren rykker han frem til en 4. plads på FedExCup ranglisten, hvor han var nr. 38 i sidste uge.
Sejren var hans 12. på PGA Tour, mens han har vundet 13 tællende turneringer på Europa Touren, hvor hans seneste sejr var i Dubai Duty Free Irish Open i maj.
De 70 bedste går videre til denne uges turnering
Top-100 på FedExCup ranglisten, var kvalificeret til ugens turnering. De 70 bedste på ranglisten kvalificerer sig til denne uges BMW Championship, hvorefter det kun er top-30, som er med i Tour Championship, der spilles fra den 22. – 25. september.