Asian TourRookien Todd Sinnott vandt i Myanmar

Rookien Todd Sinnott vandt i Myanmar

Todd Sinnott vandt Leopalace21 Myanmar Open, som var tællende til Asian Tour og Japan Golf Tour.

Sinnott begyndte finalerunden på en 4. plads, men efter en runde i -6 vandt han i -14 foran Carlos Pigem i -11, mens Sungjae Im, Miguel Tabuena og K.T. Kim delte 3. pladsen i -10.

Sinnott slog ellers syv bolde i vandet over de fire turneringsdage! Fire i første runde, to i anden runde og én i finalerunden, men han vandt alligevel med tre slag.

Der blev spillet om $ 750.000, hvoraf Todd Sinnott fik $ 135.000.

Tabte omspil på Tourskolen
Australske Todd Sinnott er rookie på Asian Tour efter han blev nr. 2 på Tourskolen tidligere i januar, hvor han tabte omspil til landsmanden Richard Green.

Sejren i Myanmar, der også er kendt som Burma, var 25-årige Todd Sinnotts første sejr siden han blev professionel i 2015. Inden sejren var han nr. 706 på verdensranglisten.

Feltets højest rangerede spiller var Yuta Ikeda, som er nr. 34 på verdensranglisten, men han var ét slag fra at klare cuttet. Det samme var den forsvarende mester Shaun Norris.

Leopalace21 Myanmar Open, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Danish Golf indgår strategisk partnerskab med REMA 1000, Uno-X Mobility og 7-Eleven

GolfPromote, organisationen bag Danish Golf Championship og den danske pro tour ECCO Tour, har indgået et nyt, stærkt partnerskab med Reitan Retail og deres...

Kvinder: Penge- og pointranglister, 31. marts 2025

Nanna Koerstz Madsen var nr. 2, 2 og 3 efter de første tre runder af Ford Championship presented by Wild Horse Pass, og hun...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk