Denne uges Black Desert Championship på PGA Tour er angiveligt den første professionelle turnering, hvor alle 18 fairways klippes automatisk af robotklippere. Se mere i videoen ovenfor og mere detaljeret i videoen nederst i denne artikel.
Turneringen spilles på Black Desert Resort Golf Course i Utah, hvor fire FireFly AMP klippere fra FireFly Automatix sørger for at klippe alle fairways.
Hver GPS styrede robotklipper har 5 led og klipper 2,4 meter. Der er fire uafhængige motorer med batterier, og de kan klippe 5 timer ad gangen mellem hver opladning – og er så fuldt opladede på 2,5 time. De kører om natten og begynder kl. 02, så greenkeeperne kan fokusere på greens, teesteder mv. når de møder på arbejde tidligt om morgenen.
De fire robotter bruger 4 timer på at klippe alle 18 fairways på den 6.740 meter lange par-71 bane.
Black Desert Championship sendes direkte på en discovery+ / Max og Eurosport. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.
Black Desert Championship, leaderboard
Black Desert Resort med næsten 800 værelser og suiter er ikke helt færdigbygget endnu, og åbnes først helt i foråret 2025. Banen har været åben i to år og var én af de sidste baner den tidligere PGA Tour spiller og senere banearkitekt Tom Weiskopf designede før han døde som 79-årig i 2022. Tom Weiskopf har bl.a. også sammen med Jay Morrish designet TPC Scottsdale som er vært for WM Phoenix Open med de mange tilskuere og Loch Lomond i Skotland, hvor Thomas Bjørn vandt sin første DP World Tour sejr. han vandt The Open 1973.
www.blackdesertresort.com/golf
Der kan læses mere om FireFly klipperne på FireFly Automatix hjemmesiden: