Jarmo Sandelin, Thomas Levet, Robert Karlsson og Thongchai Jaidee deltagerne i First Stage af Tourskolen til PGA Tour Champions, og alle kvalificerede sig til Final Stage.
Medmindre man har vundet flere turneringer på PGA Tour, så er det svært at komme på den amerikanske PGA Tour Champions for spillere over 50 år.
Der er en Tourskole, som begyndte i denne uge med tre First Stage turneringer, hvorfra de 50 bedste kvalificerede sig til Final Stage, som spilles fra den 3. – 6. december. Ved Final Stage spilles dog blot om 5 (fem!) kort til PGA Tour Champions.
Selv spillere som Robert Karlsson og Thongchai Jaidee skal således deltage i Tourskolen for at få et kort til PGA Tour Champions. Robert Karlsson, der fyldte 50 år i september, har vundet 11 turneringer på Europa Touren, hvor han vandt Order of Merit i 2008. Thongchai Jaidee fyldte 50 år i november, og han har vundet otte gange på Europa Touren og 13 gange på Asian Tour.
Sandelin, Levet og Karlsson kvalificerede sig i Florida
52-årige Jarmo Sandelin, med fem sejre på Europa Touren, vandt First Stage turneringen i Florida, hvor 22 kvalificerede sig til Final Stage.
Sandelin vandt suverænt i -16 foran Patrick Sheehan i -7 og Frank Esposito i -4.
Thomas Levet med seks Europa Tour turneringer og én Staysure Tour sejr blev nr. 5 i -2 mens Matthias Grönberg, der har vundet fire Europa Tour turneringer, delte 8. pladsen med bl.a. 68-årige Dick Mast, og Robert Karlsson blev nr. 15 i +4.
Jack Nicklaus’ søn Gary Nicklaus gik ikke videre, da han blev nr. 45 i +17, mens John Smolz blev nr. 54 i +23. John Smolz er ikke så kendt i Danmark, men er en tidligere populær pitcher i Baseball, hvor han otte gange var på All-Star holdet. Når han ikke spiller golf, er han baseball tv-kommentator på FOX og MLB Network.
PGA Tour Champions Q-Tournament First Stage – Florida, resultat
Thongchai Jaidee vandt i Californien
I Californien gik Thongchai Jaidee første runde i -10 hvilket grundlagde sejren i -13 foran Jim Rutledge i -10.
20 spillere fra kvalifikationen i Californien gik videre til Final Stage heriblandt den skotske amatør Euan McIntosh og den amerikanske amatør Bryan Hoops.
PGA Tour Champions Q-Tournament First Stage – California, resultat
Ricardo Gonzales gik videre i Texas
Der var blot 24 spillere i Texas, hvoraf de otte bedste gik videre til Final Stage. Marcus Meloan vandt i -6 foran Mike Genovese i -3.
Argentinske Ricardo Gonzales, der har vundet fire Europa Tour turneringer og senest SAS Masters 2009 på Barsebäck, er også videre, da han blev nr. 7 i +4.
PGA Tour Champions Q-Tournament First Stage – Texas, resultat
Mandagskvalifikation og invitationer
Hvis man ikke har en kategori på PGA Tour Champions, så kan man til de fleste turneringer komme med via en mandagskvalifikation. Her spilles om op til fire pladser i en en given turnering, og kampen er hård for blot, så man skal spille godt.
Der uddeles også invitationer, men dem må man højest få tre af i løbet af en sæson, og selv en The Open vinder som Paul Lawrie måtte i år sande, at det ikke er så let at få dem.