Challenge Touren er i Sverige, hvor Swedish Challenge hosted by Robert Karlsson spilles på Katrineholms GK lige udenfor Stockholm. Robert Karlsson er vært og spiller med på sin barndomsbane, hvor hans far var chefgreenkeeper.
Der er seks danskere i feltet, hvoraf Martin Simonsen og Benjamin Poke fik den bedste start, da de deler 39. pladsen i -1. Martin Ovesen er nr. 82 i +1, Andreas Hartø er nr. 100 i +2, mens Christian Gløet er nr. 148 i +7.
Alexander Knappe fører i -6 foran Tom Murray, Jeff Karlsson og Sebastian Söderberg i -5.
Johan Edfors er på en delt 5. plads i -4, mens Robert Karlsson er nr. 20 i -2.
Karlsson har vundet 11 Europa Tour turneringer
46-årige Robert Karlsson har vundet 11 gange på Europa Touren. Den seneste var Dubai World Championship 2010.
I 2008 vandt han Europa Tourens Order of Merit, der siden 2009 har heddet Race to Dubai. Han var på Ryder Cup holdet i 2006 og 2008.