AnbefaletRitthammer - som Søby skal være caddie for - vandt sæsonfinalen

Ritthammer – som Søby skal være caddie for – vandt sæsonfinalen

Bernd Ritthammer, som Thomas Søby skal være caddie for på Europa Touren, vandt Challenge Tourens sæsonfinale, hvilket var hans tredje sejr i år.

Ritthammer førte NBO Golf Classic Grand Final med to slag efter tredje runde. En finalerunde i -3 var akkurat nok til at sikre ham sejren i -21 foran Jens Dantorp i -20. Dantorp gik finalerunden i -7 efter en bogey på 18. hul.

Adrian Saddier, Julien Guerrier og Matthieu Pavon delte 3. pladsen i -18, mens Ryan Fox blev nr. 6 i -16.

Jordan L Smith blev nr. 17 i -8, hvilket var nok til at sikre ham sejren på Challenge Tour ranglisten. Han kom på Challenge Touren ved at vinde PGA EuroPro Tour 2015 ranglisten, hvilket er en engelsk tour, der kan sammenlignes med den danske ECCO Tour.

Dantorp skulle vinde for at få Europa Tour kortet
Dantorp begyndte ugen som nr. 41 på Race to Oman ranglisten, så han skulle vinde for at kunne rykke i top-16, som har kvalificeret sig til Europa Touren. Det lykkedes ikke for ham, men han får endnu en mulighed via tourskolen til december.

Mere følger om de 16 som har kvalificeret sig til Europa Touren i en senere artikel.

Smith vandt ranglisten, men Ritthammer får bedre kategori
Som nr. 6 på Challenge Tour ranglisten var tyske Bernd Ritthammer allerede sikker på et Europa Tour kort næste sæson. Han havde vundet to Challenge Tour turneringer tidligere i år heriblandt Made in Denmark Challenge – Presented by Ejner Hessel. Efter sin tredje sejr slutter han som nr. 2 på ranglisten.

Med tre sejre i samme sæson får Ritthammer et Europa Tour kort med det samme, hvilket dog ikke får nogen betydning, da der er ikke er flere regulære Europa Tour turneringer tilbage i denne sæson.

Med tre sejre får han kategori 13 på Europa Touren, hvilket er bedre end den kategori 14 man får via Challenge Tour ranglisten.

Jordan L Smith vandt som nævnt Challenge Tour ranglisten foran Bernd Ritthammer, men i Europa Tour kategori rykker Ritthammer foran Smith.

Det får ikke den store praktiske betydning, men der kan være en turnering hvor Ritthammer kommer med, mens Smith ikke kan få en plads i feltet.

Thomas Søby skal være caddie for Ritthammer
Når 29-årige Bernd Ritthammer skal spille på Europa Touren, bliver det med danske Thomas Søby som caddie. Det har Thomas Søby fortalt i et interview med Teetime.dk. De to begynder samarbejdet i Sydafrika med Alfred Dunhill Championship fra den 1. december, som er den første turnering i Europa Tourens 2017 sæson.

Søby har de seneste mere end fire år været caddie for Morten Ørum Madsen, men de to stoppede samarbejde efter Portugal Masters.

Se højdepunkter på Viasat Golf i aften
Viasat Golf sender en times højdepunkter fra finalerunden lørdag aften fra kl. 22 med genudsendelse søndag aften kl. 22.

NBO Golf Classic Grand Final, resultat

27 turneringer i 21 lande
NBO Golf Classic Grand Final var den 27. turnering i 21 lande siden Challenge Tour sæsonen begyndte i Kenya i marts.

Top-46 på Road to Oman ranglisten var kvalificeret til sæsonfinalen, men da Espen Kofstad fra Norge har trukket sig, var der 45 spillere i feltet.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk