Challenge TourRema 1000-arving snydt på målstregen af 30-årig invitationsspiller i Irish Challenge

Rema 1000-arving snydt på målstregen af 30-årig invitationsspiller i Irish Challenge

30-årige Brandon Robinson Thompson var med på en invitation og vandt Irish Challenge, hvor Rema 1000 arvingen og milliardæren (!) Kristoffer Reitan førte, men faldt tilbage med en tredobbelt bogey på 17. hul. Læs mere om 25-årige Kristoffer Reitan nederst i denne artikel.

Nicolai Kristensen var nr. 6 i -7 efter tredje runde og blot tre slag fra førstepladsen, mens Hamish Brown var nr. 32 i -2. Desværre faldt de begge tilbage, da Nicolai Kristensen gik +6 så han blev nr. 32 i -1, mens Hamish Brown sluttede som nr. 39 i par efter en runde i +2. De to var eneste danskere på Headfort Golf Club i Irland.

Brandon Robinson Thompson vandt

Inden finalerunden førte norske Kristoffer Reitan i -10 foran amerikanske Jordan Gumberg i -9.

Men det var engelske Brandon Robinson Thompson, der med en finalerunde i -4 vandt i -12 foran Jordan Gumberg og Will Enefer i -10 og Ryan Lumsden i -9.

Kristoffer Reitan var +2 på for-ni, men kom tilbage til par på runden efter 14 huller, men en tredobbelt bogey på 17. hul ødelagde hans mulighed for sejr. Han afsluttede med en birdie, men efter en runde i +2 måtte han nøjes med en delt 5. plads i -8.

Har kun spillet to Challenge Tour og tre DP World Tour turneringer

30-årige Brandon Robinson Thompson var med på en invitation, og vandt i sin blot anden Challenge Tour turnering nogensinde. Han har spillet tre DP World Tour turneringer med en 77. plads i Commercial Bank Qatar Masters 2020, en 49. plads i Made in HimmerLand 2023 hvor han også var med på en invitation, mens han blev nr. 59 i The Open 2023, hvor han kvalificerede sig via Final Qualifying.

Han har som professionel de seneste år spillet på mindre tours, og vundet på den engelske EuroPro Tour og på Mena Golf Tour i Egypten. Nu er han i en alder af 30 år blevet Challenge Tour spiller.

Kristoffer Reitan ejer en del af Rema 1000

25-årige Kristoffer Reitan bor i Schweiz, og er en noget atypisk ung golfspiller for han er også milliardær! Men han arbejder hårdt på at skabe sen karriere som golfspiller, og var den første nordmand der spillede US Open.

Kristoffer Reitan er barnebarn af Rema 1000 grundlæggeren Odd Reitan, der ejer Reitan A/S koncernen ligeligt med sine to sønner og familier, så de har 1/3 hver. Reitan A/S ejer Rema 1000 og står  bl.a. også bag 7-Eleven i Norge, Danmark og Sverige, Uno-X i Norge og Danmark samt en række andre selskaber.

Sidste år indledte Kristoffer Reitans far, Magnus, et generationsskifte så hans to børn, Kristoffer og Viktoria, nu ejer 49,5 % hver af MVK Capital, som bl.a. ejer 1/3 af Reitan A/S, mens det fortsat er far Magnus der har kontrollen over selskabet. Noget der har gav en del opmærksom, for mens faderen bor i Norge, så bor begge børn bor i Schweiz, og en stor del af familieformuen er dermed flyttet ud af Norge.

Som 20-årig amatør kvalificerede Kristoffer Reitan sig til US Open 2018 som den første nordmand nogensinde. Og i efteråret 2018 kvalificerede han sig til DP World Tour via en 20. plads på Tourskolen, og så blev han professionel.

Han mistede kortet med en 141. plads på Race to Dubai ranglisten i 2019, og har siden kun spillet et begrænset antal turneringer på Challenge Touren og DP World Tour.

Irish Challenge, resultat

Kristoffer Reitan – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk