Når golfspilleren døjer med rygsmerter, kan akupunktøren, massøren eller fysioterapeuten som regel afhjælpe problemet. Men desværre ikke altid. Det gør dobbelt ondt, når man så må aflyse golfspillet, og tredobbelt ondt, når man må aflyse et besøg i en klub som Manchester Golf Club.
Manchester Golf Club er designet af Harry Colt, den navnkundige golfbanearkitekt, som står bag nogle af de mest sagnomspundne golfbaner i Storbritannien som Wentworth, Sunningdale, Muirfield, Royal Portrush og Royal Liverpool.
Klikker man på klubbens hjemmeside, bydes man velkommen til ”Lancastershire’s Best Inland Course”, alt imens man får en virtuel oplevelse af, hvordan golfbanen slynger sig gennem i det eventyrlige hedelandskab, hvor Colt valgte at anlægge golfbanen tilbage i 1882.
Fotografen filmer en husgavl få skridt fra Hotel Easy.
ON THE SIXTH DAY
GOD CREATED MANchester
”En fin tekst”, siger fotografen, da hun har lagt kameraet væk. ”Vi er havnet i Liverpools bibelbælte.”
”Og en fin illustration”, tilføjer rejseskribenten. ” Michelangelos loftsmaleri i det Sixtinske Kapel. Guds finger nærmer sig Adams, og sekundet efter er Manchester levende. Banksy værdig!”
”Hm… Hvis hustomten her er repræsentativ for Manchester, må Vorherre have haft en dårlig sjette dag under Skabelsen,” bemærker fotografen tørt, tager regnhætten ned og går ind på easyHotel.
Arkitektfirmaet bag easyHotel må også have haft en dårlig dag, da værelserne skulle dimensioneres. Det er afgjort en præstation at klemme en dobbeltseng og et badeværelse ind på syv kvadratmeter, men hvis der i ligningen ikke er indregnet plads til gæsternes pakkenelliker, går det galt. Og det gør det i den grad på easyHotel, hvor intet trods navnet er let. For at komme på tønden, må man bakke ind, og kun en Houdini vil kunne åbne og lukke rejsekufferten uden at hælde indholdet ud på gulvet.
”Tomorrow, tomorrow,” siger manden i receptionen, da vi klager vor nød, og halleluja, miraklernes tid er ikke forbi, den næste dag får vi tildelt et lidt større værelse. De ekstra 20 centimeter hele vejen rundt gør en verden til forskel. Den store kuffert kan nu åbnes uden større problemer.
Man kan ikke få morgenmad på easyHotel, men på den anden side af gaden ligger Ezra & Gil, som bl.a. serverer en glimrende Home-Baked Granola, græsk yoghurt med hjemmebagt mysli, tørrede mandelflager, ribs, hindbær garneret med en grøn sovs af pistacienødder.
Pladsen udnyttes effektivt i Manchester. Junk Yard Golf Club finder man på First Street klemt inde mellem højhuse, vejnet og broer. Ifølge hjemmesiden skal man gøre sig klar til at “take a walk on the weird side”, for det her er simpelthen “the craziest golf club in the world”.
”Manchester har perfektioneret en grimhedens æstetik, der er næsten lige så charmerende som byggestilen i Bruxelles,” bemærker fotografen, der altid har haft en faible for Tintins hjemby.
”Jeg er ikke helt enig. Det er da en skam, at den gregorianske og den victoriansk arkitektur drukner i højhusenes glimmer og glas.”
”Du vænner dig til det. Bare vent og se.”
Fotografen har været i Manchester før og har længe talt om Science + Industry Museum, men museet viser sig at være under seriøs ombygning, og der er kun et lille udvalg tilgængelige af de normalt fyrre ”highlights and hidden gems,” som der står på plakaten ved indgangen.
“Some of our buildings are closed right now.’ Fotografen læser højt ved busstoppestedet. ” Det skal da stå med kæmpestore blokbogstaver på forsiden og ikke gemmes på side 14!”
”Surt show”, bemærker rejseskribenten stilfærdigt.
”Og jeg havde sådan glædet mig til at vise dig, at industri og videnskab godt kan præsenteres på en spændende måde. Og bussen kommer først om en halv time! Øv!”
Næste stop er John Ryland’s Library, et neo-gotisk universitetsbibliotek fra år 1900, som har ly for regnen, unikke håndskrifter og tryksager fra bogtrykkunstens barndom. Og en bogbænk for læseheste.
En god nats søvn, god morgenmad og man er klar til at indtage Manchester Art Gallery i Mosley Street, hvor der er meget interessante kunstværker, som kan gøre en turist klogere på Storbritanniens fortid og nutid.
Ford Maddox Browns “Work” (1852-1865) – et sindbillede på det victorianske hierarki – skildrer hvorledes Londons kloaksystem blev renoveret, alt imens høj og lav interesseret ser på, hvordan arbejdet skrider frem.
Hugh Williams nationalistiske ”Empire Marketing” (1926-33) illustrerer på forbilledlig vis Storbritanniens maritime handel. Datidens suveræne supermagt tog med Kiplings ord “den hvide mands byrde” på sig og ”civiliserede” de indfødte i nord og syd og øst og vest.
”Det får mig til at tænke på Mahatma Ghandi,” lyder det fra rejseskribenten. ” Det er mig en gåde, hvordan han fandt han kræfterne til at kæmpe mod briternes brutale undertrykkelse.”
Fotografen tager et billede af billedet. ” Ja, han havde godt nok en sjælden sjælsstyrke. Civil ulydighed kan være et effektivt våben.”
”Han var også skarp. Ka’ du huske, da han blev spurgt om, hvad syntes om den vestlige civilisation og svarede: ’Jeg synes, det ville være en god idé.’?”
”Er det ikke en vandrehistorie?”
”Dunno. Lad os komme videre.”
Det britiske imperium smuldrede bort, men der er stadig stor forskel på høj og lav i det britiske samfund. Det har Brexit og 14 år med de konservative ved magten ikke ændret ved. Tiggere i alle aldre og alle farver ses ofte i bybilledet. De husvilde bor på gaden i små telte eller i soveposer under et halvtag. Fattigdommen er åbenlys.
Frokostpause for redder med gul vest og gul cykel. Med de mange nødlidende på gaden er det vældig praktisk med en tohjulet ambulance, så nødstedte kan blive hjulpet på stedet.
Rigdommen var og er åbenlys i Manchester. Det eksklusive Midland Hotel er et godt eksempel.
”Rolls og Royce var stamgæster på restauranten.”
”Ja, jeg så godt relieffet af Henry Rolls og Charles Royce bag Rolls’en.”
”Med en nypudset Nike som kølerfigur.”
Der er mange gæster i The Midlands ottekantede café. The Octonal Lounge. Der er velfriserede kvinder i raffinerede outfits, mænd i pæne habitter og studenter i gown and mortarboard, kåbe og firkantet akademisk kasket. Og så er der turister i hættetrøjer og slidte jeans.
”Her står, at The Beatles ikke kom ind på The Midland. De var “inappropriately dressed”.
”Det er vi da også.”
”Tiderne skifter.”
Det regner fortsat, så der er god tid til at gå på jagt efter byens ”Hidden Gem” aka Saint Mary’s Church, den katolske ædelsten, der er gemt i Mulberry Street.
Den sympatiske pater i Saint Mary’s Church fortæller, at omkring 70 % af indbyggerne i England er kristne. Flertallet er anglikanere, men der er også romersk-katolske og ortodokse kristne. Muslimerne udgør omkring 5 %, og så er der endelig de mindre grupper af hinduer, sikher, jøder og buddhister. Underligt nok er den ellers alvidende pater i tvivl om, hvor mange katolikker, der er i England.
”I shall look that up when I come home,” siger pateren næsten undskyldende.
Aha, præsten må slå tallet op, når han kommer hjem. Så ved man det. En katolsk præst gemmer ikke sin smartphone under kjolen.
Det regner stadig, så gåturen går gennem Barton Arcade, hvor butiksdøden hærger. Ikke mindst på første sal.
Solen har afløst regnen, og paraplyen gemmes væk. På St Anne’s Square byder Orchard Pig på god cider og mindre god flæskesvær. Orchard Pig. Pudsigt navn for en cider, men en kvinde iført en lyseblå Orchard Pig bluse kan forklare.
”We have Gloucester Old Spot pigs at the farm in Somerset. That’s why”, og så drejer den smilende dame hovedet for at se efter et nyt offer, inden rejseskribenten får taget sig sammen til at spørge, om flæskesværen kommer fra de sortplettede grise fra Gloucester.
Gademusikanter popper op på gågaden. Her gode afrikanske rytmer.
Så går turen til Leeds. Hvis ryggen ikke bliver klar til en runde i Leeds Golf Club, må man nøjes med byens andre kulturelle tilbud. Hm… Måske er der en historisk pub, der viser The Open på storskærm. Der er slet ikke utænkeligt.
Det var første del i serien – andel del kan læses her.
Tekst: Kim Boje
Fotos: Luftfotos fra Manchester Golf Club, © Manchester Golf Club
Fotos i øvrigt: Annemarie Slej og Kim Boje
BONUS INFO
MANCHESTER
GOLF
- Manchester Golf Club. En af de over 300 golfbaner, som den legendariske banearkitekt Harry Colt var ansvarlig for.
- Junk Yard Golf Club. Indendørs minigolfbane, der markedsføres som stedet med “the craziest golf, epic cocktails and a whole load of weird junk.”
HOTEL
- easyHotel har meget, meget små værelser med bad. Det er egentlig imponerende, at man har kunnet få plads til både seng og badeværelse. Men selv om hotellet ligger centralt placeret i Manchester og priserne er rimelige, kan hotellet ikke anbefales rejsende med store kufferter.
MORGENMAD
SEVÆDIGHEDER
- Science + Industry Museum
- John Ryland’s Library
- The Midland. Kaffen og kagen i The Octonal Lounge er et besøg værd
- Tohjulet ambulance aka paramediciner på to hjul
- Manchester Art Gallery
- Saint Mary’s Church
- Barton Arcade
