Når golfspilleren døjer med rygsmerter, kan akupunktøren, massøren eller fysioterapeuten som regel afhjælpe problemet. Men desværre ikke altid. Det gør dobbelt ondt, når man så må aflyse golfspillet, og tredobbelt ondt, når man må aflyse et besøg i en klub som Royal Liverpool Golf Club
I disse digitale tider har man sjældent mulighed for at orientere sig på et oversigtskort. Det er ellers vældigt praktisk, når man lige er stået af firetoget og skal finde hotellet, man har booket.
Delvist skjult af damen med den blå regnfrakke gemmer The Liver Building sig. Til højre for damerne ser man arkitekturcentret RIBA North og Museum of Liverpool, og helt ude til højre Royal Albert Dock. Og helt, helt ude til venstre bag Liverpool Parish Church kan man skimte Hotel Indigo. Et godt udgangspunkt for to turister.
Som for at gnide salt i såret på den rygplagede golfspiller har Museum of Liverpool fokus på kystlinjen ud for Liverpool, der slet og ret betegnes England’s Golf Coast. Plancherne fortæller, at Royal Liverpool Golf Club og Royal Birkdale Golf Club tilsammen har lagt græs til The Open Championship over 20 gange.
Medtages Royal Lytham & St. Annes, som ligger lidt længere op ad golfkystens sandede vidder, bliver det i alt til 34 gange The Open har gæstet Englands golfkyst!
Mens rejseskribenten studerer effekterne i vitrinen om Womens British Open, er fotografen gået videre og ser ud på havnefronten.
”Dimserne på toppen af det store skrummel er faktisk to fugle.”
” Ja, The Liver Building er en voldsom bygning. Den blev bygget i armeret beton i 1911, ”liver” udtales i øvrigt /laɪvər/ og har ikke noget med lever at gøre.” Fotografens bedre halvdel har læst på lektien.
”Hva’ betyder det så?”
” Liver kommer fra Liverpool, som betyder mudderpøl. Da Henrik den 3. gav Liverpool selvstyre i 1229, blev handelsdokumenterne certificeret med et segl, der viste silhuetten af en fugl med tang i næbbet.”
Fotografen vender sig mod relieffet på væggen.
”Man siger da ikke Laɪvərpool! Ved du hvad, her står at fuglen her har samme højde som de to prikker øverst på tårnene. Fem en halv meter! Hvor højt er Laɪvərhuset?”
”100 meter. Det var den højeste bygning i Storbritannien indtil 1961.”
I den anden ende af bymuseet vinker en kvinde i rød badedragt ud mod Royal Albert Dock. Hun er en af de tre figurer i John Clinchs ‘Wish You Were Here’, som dukkede op i Liverpool i 1984 på den internationale havefestival, der var et forsøg på at sætte kulør på den dengang hensygnende havneby.
”Ka’ du ikke lige bede de tre gratier om at flytte sig, så vi bedre kan se ned til sluserne og anden?”
”Anden? Det er ikke d-u-c-k. Det er d-o-c-k, som i Royal Albert Dock.”
”Albert Dock blev kongelig i 2018. Indtil da havde den ført en omskiftelig tilværelse.” siger rejseskribenten med næsen nede i sin smartphone. ”Dokken var den første i verden med hydrauliske kraner, som lastede og lossede direkte fra varehusene. Den blev betragtet som et teknologisk vidunder, da den blev taget i brug. ’All is gaiety and splendour,’ som The Pictorial Times skrev i 1846.”
Senere gik det ned ad bakke for Royal Albert Dock. Under 2. verdenskrig var den base for den britiske flåde og blev bombet flere gange. Så fulgte økonomiske kriser, og i 1972 var det slut med at opbevare bomuld, elfenben, rom, silke, sukker, kaffe, te og andre eksotiske varer i de røde pakhuse.
I dag er Royal Albert Dock genopstået som fugl Føniks. Og blevet en regulær turistattraktion. Den har fået sit eget pariserhjul, og varehusene er blevet ombygget til restauranter, caféer, butikker og museer. Hvorvidt man finder farvevalget vellykket eller kikset, afhænger nok af hvorvidt man er til lyserøde søjler omvundet med kulørte lamper eller ej.
Tate Liverpool, der åbnede i Royal Albert Dock i 1988, er i øjeblikket ved at blive renoveret, så indtil 2025 må man nøjes med den lille Tate Gallery Shop i det gigantiske arkitekturcenter RIBA North.
Liverpool Pride 2024 er en grænseløs fest for homoseksuelle, biseksuelle, transpersoner og andre, der bryder med normerne for køn.
Priden er mere end en fest, den har også et politisk sigte. I Liverpool demonstrerer man i år for PiPP (Pride in Prison & Probation) i håb om, at der vil blive taget mere hensyn til LBGT+ personer i fængslerne, og når de bliver prøveløsladt.
Der festes og flages i hele byen – også hos ordensmagten, der er med i optoget bevæbnet med regnbuefarvede vimpler og iført sorte T-shirts med teksten POLICE WITH PRIDE.
Walker Art Gallery støtter også Liverpool Pride 2024. Som det ses ved indgangen, er QUEEN en af de to udstillinger, der er på plakaten. Den anden er om Velásquez i Liverpool.
Som man kan læse på Walker Gallerys hjemmeside, har Mark Hastings filmet et sandt “hof af internationale dragdronninger som Adore Delano, Alaska, Bob the Drag Queen, Gottmik, Jaida Essence Hall, Jinkx Monsoon, Katya, Raja, Sasha Velour, Violet Chachki og mange flere.” Ovenfor ses et udsnit af dem.
Nej, det er ikke et stillfoto fra Alfred Hitchcocks horrorfilm The Birds fra 1963. Det er igen et værk af Mark Hastings.
Alt er ikke drag og pride på Walker Art Gallery. Der er også klassisk kunst på plakaten. Billedet af Cupid, der holder spejlet for sin mor Venus, er et lån fra National Gallery i London. Man spørger uvilkårligt sig selv: Hvem er narcissisten? Venus? Kunstneren? Turisten med visirhat?
Billedet er malet af Diego Velázquez i 1647, men tematikken er stadig moderne.
Det er over 50 år siden The Beatles blev opløst, men det betyder langtfra, at popgruppen er glemt i Liverpool, hvor de fire biller blev udklægget. Få et overblik via Google Maps eller klik på The Beatles in Liverpool, hvor man kan booke plads på en Magical Mystery Tour i bil, bus eller på cykel.
De ældre Liverpudlians er stadig meget stolte af The Beatles, som her figurerer i bronze på The Pier Head mellem The Liver Building og Royal Albert Dock.
Spillemanden med det grånende skæg spiller nonstop Beatles og ændrer kun lidt i teksterne, som i omkvædet til ”Come Together”, hvor ”Come together, right now, over me” bliver til ” Come together, right now, over him”, mens musikanten nikker over mod beatlerne.
Turister, der var unge med The Beatles, lader sig forevige foran Paul, George, Ringo og John. I baggrunden ses Kong Edward VII til hest.
”Måske er beatlerne i overstørrelse for at understrege, at bandet virkeligt var LARGER THAN LIFE,” lyder det eftertænksomt fra turisten, der har været fan af The Beatles i mere end 50 år.
”Rytterstatuen er også i overstørrelse”, lyder det fra fotografen, som tilføjer, ”men der er ikke nogen, der lader sig fotografere foran ham og hans hest. Måske fordi han ikke er LARGER THAN LIFE.”
Turisten klovner foran The Beatles Statue, mens fotografen stiller skarpt og kommer med skarpe kommentarer.
”Overskriften til det her billede skal være Turist falder på halen af bare benovelse foran The Fabulous Four. Eller endnu bedre: Tåbelig turist forsøger forgæves at spænde ben for The Fab Four.”
I Liverpools havneområde finder man udover statuen af The Beatles også the fab4store, the fab4café og The Beatles Story, et museum for bysbørnene John, Paul, George og Ringo. Gåturen fra butik og café til museet er ikke som i McCartneys ”Long and Winding Road”. Det er lige ud hele vejen og tager blot 10 minutter på gåben.
Scouse, dialekten fra Liverpool, nu også på dåse. Der er otte varianter i alt. Scouse fra Penny Lane, børnehjemmet Strawberry Field, det hedengangne spillested The Cavern og andre lokaliteter, som har forbindelse til popgruppen og deres opvækst.
Kunstneren bag kunstværket, der hænger på The Beatles Story Museum, må have kigget en anden popkunstner over skulderen. Ligheden med Andy Warhols Campbell’s tomatsuppe er i hvert fald slående, omend ikke helt så hårdtslående.
The Beatles Story Museum gør meget for at få yngre generationer til at interessere sig for de fire beatler. Børnene kan således komme på skolebænken og lære om de fire musikalske popkunstnere i en særlig DISCOVERY ZONE, som udmærker sig ved ikke at være digital.
Beatles butikken sælger merchandise for alle aldersgrupper, blandt meget andet farverige ukuleler i børnestørrelse. Man kan vælge mellem HELP, RUBBER SOUL, ALL YOU NEED IS LOVE og mange andre indpakninger.
Danske Stine Marie Jacobsen har strikket Future, Before it Happens i Blue Coat Gallery sammen med børn fra St Anne’s katolske folkeskole.
Fotografen tager kunsten på ordet. “Det her må være Stairway to Truth.”
På havnefronten er British Firefighter Challenge 2024 i gang.
Brandmænd fra ind- og udland kravler op ad høje trapper, ruller brandslanger ud og ind, slæber på dunke med vand og forulykkede dukker til den store guldmedalje.
Thomas Bjørn i Senior Open. Cecilie Uttrup Ludwig i OL enkeltstarten. Det er ikke let at følge med i det hele hos Hooters of Liverpool, hvor unge, letpåklædte servicepersoner stjæler billedet.
I sportsbaren kan man få fyldt depoterne op. Det er der brug for i en by som Liverpool, hvor der er fest og ballade på pladser, gader og stræder.
Priden tiltrækker folk fra ind- og udland, brandmændene står for en international konkurrence, og foran Museum of Liverpool danses der salsa til lyden af sensuelle, caribiske rytmer. Det er ikke underligt, at der er halvtomt på museerne.
”Det der ka’ vi osse,” siger fotografen. ”Ud på dansegulvet!”
I albummet Vi Sidder Bare Her sagde Jørgen Leth om det at danse” (…) så rejser man sig op, og så danser man med en kvinde, og det vil sige, at man flytter sine fødder nogle få millimeter, ikke… Mere er der ikke i det… det er jo bare et greb, ikke…”
Okay. Man skal bare rejse sig op og kaste sig ud i det. Problemet med salsa er bare, at det ikke er en dans, som den Jørgen Leth sjæler til. Man kan ikke nøjes at flytte fødderne et par millimeter. Gør man det, risikerer man at blive kørt over af de andre valsende, undskyld, salsende par. Og det går jo ikke. Der er hverken livreddere eller brandmænd til stede.
Det var den sommerferie. 9.11 i morgen tidlig er der afgang fra Liverpool Central med eksprestoget til Manchester Airport. Om alt går vel, burde vi være i Viborg inden aften.
Det var tredje del i serien – første del kan læses her. Anden del her.
Tekst: Kim Boje
Fotos: fra Royal Liverpool Golf Club, “reproduced with the kind permission of Kevin Murray”
Fotos i øvrigt: Annemarie Slej og Kim Boje
BONUS INFO
GOLF
LIVERPOOL
HOTEL
SEVÆDIGHEDER
- Museum of Liverpool Det danske arkitektfirma 3XN står bag byggeriet
- Royal Albert Dock
- The Liver Building. Fuglene bygningens tårne, der kaldes Bella og Bertie i folkemunde, er blevet Liverpools vartegn. Den lokale fodboldklub Everton FC har haft den som logo, og i dag er det Liverpool FC, som har sagnfuglen på bluser og bannere.
Hvad Bella og Bertie laver på taget af The Liver Building, må guderne vide. Men mon ikke Bella spejder efter en sømand på havet, mens Bertie, der vender ryggen til Bella, holder øje med, hvad stillingen er på Anfield, når Liverpool FC spiller hjemme.
