Ferie for Alle / Dansk GolfshowRejs jorden rundt på tre dage i Herning

Rejs jorden rundt på tre dage i Herning

Eksotiske destinationer og fjerne rejsemål står på rejseplanen, når hele den danske charterbranche samles 21.-23. februar 2020 i MCH Messecenter Herning til Danmarks største feriemesse, Ferie for Alle.

Var det noget med en rejse til Gambia? Eller Gudhjem? Der er masser af inspiration at hente, når Ferie for Alle endnu engang åbner dørene for tusindvis af rejseglade danskere. På de fem temaområder Danmark, Udeliv, Golf, Camping og Udland kan alle rejsedrømme blive indfriet, og den store udlandshal plejer at være et populært trækplaster alle messens dage. I år kan man blandt andet gå på opdagelse hos de tre store lufthavne i Jylland, Billund, Aalborg og Aarhus, der byder de mange besøgende velkommen med et væld af destinationer i udlandet. Alle charterbureauerne står også klar med masser af inspiration og vejledning til den næste sol- og badeferie.

– Charterrejserne lever i bedste velgående. Det er i hvert fald den tendens, vi ser på Ferie for Alle, hvor charterbranchen endnu engang møder talstærkt op. Vi kan også se, at det er en rejseform, der har udviklet sig med tiden. Charterrejsen anno 2020 kan både være børneferie og parferie, sågar også yogaferie eller cykelferie. Måske er det netop den fleksibilitet og service, der gør, at rejseformen stadig er så populær, udtaler Anders Ladefoged Mortensen, projektchef i MCH.

Charterrejsen i høj kurs

Hos Spies kan man også mærke efterspørgslen på charterrejser. På Ferie for Alle står rejseselskabet endnu engang klar med masser af gode tilbud, nyheder og aktiviteter. Her kan man blandt andet møde børnenes elskede maskotter Lolle & Bernie, de erfarne rejserådgivere og høre spændende foredrag.

– Der bliver så tit snakket om, at interessen for charterrejser snart daler, at rejseformen ikke fænger længere, men vi mærker det ikke hos Spies. Snarere tværtimod. Charterrejser er stadig utrolig populære. Uanset om du er et par eller en hel familie afsted, vil til De Kanariske Øer eller på resort på Mallorca, er det nemt og ligetil, og det sætter danskerne altså fortsat stor pris på. Vi glæder os til at inspirere og møde en masse af vores kunder på Ferie for Alle. Det er altid en god oplevelse, fortæller Lisbeth Nedergaard, kommunikationschef hos Spies.

Ferie for Alle foregår 21.-23. februar 2020 i MCH Messecenter Herning. Årets Partnerland er Kina – med særligt fokus på de kinesiske provinser Chongqing og Anhui samt storbyen Shanghai. Messen er Skandinaviens største feriemesse og byder på flere end 1.000 udstillere og besøges af omkring 60.000 ferieglade mennesker.

www.ferieforalle.dk

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk