Mens den europæiske Ryder Cup kvalifikation begyndte med BMW PGA Championship 2019, så startede den amerikanske Ryder Cup kvalifikation allerede tidligere på året.
De fire majors, fire WGC turneringer og Players Championship tæller i 2019, mens det først er fra 1. januar 2020, at de regulære PGA Tour turneringer tæller.
Det er kun PGA Tour turneringer som tæller i kvalifikationen, og Europa Tour turneringer mv. tæller således ikke. Mindre turneringer, spillet samtidig med majors og WGC, tæller heller ikke.
Den amerikanske kvalifikation afsluttes med FedExCup slutspilsturneringen BMW Championship den 23. august 2020. Det er den anden turnering i FedExCup slutspillet, og den sidste inden sæsonfinalen Tour Championship.
Ryder Cup 2020 spilles i USA på Whistling Straits i Kohler, Wisconsin, fra den 25. til 27. september med Padraig Harrington som kaptajn for de 12 europæiske spillere, der møder USA med Steve Stricker som kaptajn.
Otte kvalificerer sig via en rangliste
Otte spillere kvalificerer sig til Ryder Cup 2020 via en pointrangliste, hvortil der optjenes point på følgende måder:
2019
- Majors 1 point pr. 1.000 $ tjent
- WGC og Players Championship: 1 point pr. 2.000 $ tjent
2020
- Regulære PGA Tour turneringer inkl. holdturneringen Zurich Classic of New Orleans og WGC turneringer: 1 point pr. 1.000 $ tjent
- Majors 2 point pr. 1.000 $ tjent af vinderen / 1,5 point pr. 1.000 $ tjent af alle der klarer cuttet.
Fire wildcards
Kaptajnen Steve Stricker har fire wildcards, som han uddeler den 1. september, hvilket er efter Tour Championship.
Ryder Cup 2020 spilles i USA på Whistling Straits i Kohler, Wisconsin, fra den 25. til 27. september med Padraig Harrington som kaptajn for de 12 europæiske spillere, der møder USA med Steve Stricker som kaptajn.