Op til Masters 2020 blev cut-reglen ændret, så det er top-50 og lige, der klarer cuttet efter anden runde. Den såkaldte ti-slagsregel er afskaffet.
Fra 2013 og frem til 2019 har top-50 og lige samt alle indenfor ti slag af den førende klaret cuttet i Masters. Hvis den førende således f.eks. var i -5 efter anden runde, så ville alle i +5 klare cuttet, selvom de f.eks. var delt nr. 56.
Det blev ændret i 2020, så det nu kun er top-50 og lige, der klarer cuttet uanset hvor mange slag de er fra den førende.
Med afskaffelsen af ti-slagsreglen kommer der alt andet lige færre spillere med i finalerunderne. Feltets størrelse og antal spillere der har klaret cuttet kan ses nedenfor.
År | Felt | Klarede cuttet |
2018 | 87 | 53 |
2019 | 57 | 65 |
2020 | 92 | 60 |
2021 | 88 | 54 |
2022 | 90 | 52 |
2023 | 87 | 54 |
2024 | 89 | 60 |
2025 | 95 |
Cuttet blev indført i 1957
Da Masters blev spillet første gang i 1934 var der 72 deltagere, som spillede uden cut.
Da man i 1957 nåede op på 101 deltagere blev der for første gang spillet med et cut, så top-40 og alle indenfor ti slag af den førende klarede cuttet efter anden runde.
Lige siden frem til 2019 har alle indenfor ti slag af den førende klaret cuttet. I 1961 blev top-40 ændret til top-44, mens det har været top-50 siden 2013. Ti-slagsreglen blev således brugt fra 1957 – 2019 inden den blev afskaffet.
Masters sendes på V Sport Golf og Viaplay Total / Premium samt skiftevis også på TV3 Sport, TV3+ og TV3 Max. Læs mere i denne artikel eller se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.
Masters, leaderboard
– alternativ på pgatour.com
– Masters, Track (følg alle spillere)
– Masters, My Group (se video med alle slag)
