Patrick Reed fører US Open på Winged Foot i New York inden finalerunderne, som bliver uden Rasmus Højgaard. Se højdepunkter fra anden runde i videoen ovenfor.
19-årige Rasmus Højgaard gik både første og anden runde i +7, så i samlet +14 var han otte slag fra at klare cuttet.
Patrick Reed fører med ét slag foran Bryson DeChambeau
Patrick Reed gik anden runde i par, og i samlet -4 fører han med ét slag foran Bryson DeChambeau, som var rundt i -2.
Justin Thomas førte i -5 efter første runde, men efter en runde i +3 deler han nu 3. pladsen i -2 med Rafa Cabrera Bello og Harris English. Jason Kokrak er nr. 6 i -1.
Thomas Pieters, Xander Schauffele, Matthew Wolff, Brendon Todd og Hideki Matsuyama deler 7. pladsen i par foran Bubba Watson, Joaquin Niemann, Louis Oosthuizen, Jon Rahm og Stephan Jaeger på en delt 12. plads i +1.
Kun tre var under par i anden runde
Kun tre spillere brød par i anden runde, og de tre var Bryson DeChambeau med -2 samt Hideki Matsuyama og Bubba Watson med runder i -1.
Tony Finau og Viktor Hovland er nr. 17 i +2, mens Lee Westwood, Dustin Johnson og Rory McIlroy er nr. 22 i +3. Westwood og McIlroy efter runder i +6.
Woodland, Tiger, Rose, Mickelson og Garcia missede cuttet
Cutgrænsen i US Open er top-60 og lige, hvilket blev 62 spillere i +6 eller bedre.
Collin Morikawa i +7 og den forsvarende mester Gary Woodland i +8 kommer således ikke med i weekenden. Tiger Woods og Justin Rose må også holde fri i samlet +10 efter +7 i anden runde. Phil Mickelson i +13 og Sergio Garcia i +15 er også ude.
US Open sendes direkte på V Sport Golf og Viaplay.dk samt på 3+ i weekenden. Som altid kan ugens sendetider også ses på www.19hul.dk/tv.
US Open, leaderboard
– alternativ på pgatour.com