Rasmus Neergaard-Petersen og Niklas Nørgaard har fået en flot start på ugens lille PGA Tour turnering, da de er med fremme i Puerto Rico Open. Wyndham Clark fører Arnold Palmer Invitational, som der er højdepunkter fra nederst i denne artikel.
Rasmus Neergaard-Petersen er med på en invitation, og han greb chancen med en eagle og seks birdies, som giver en delt 3. plads i -8 efter første runde. Niklas Nørgaard der nr. 20 i -5 efter otte birdies og fem bogeys. Stillingen kan ændre sig lidt, da ikke alle nåede at blove færdige med 1. runde.
Kevin Roy fører i -10 foran Chris Gotterup i -9, mens Rasmus Neergaard-Petersen delte 3. pladsen med Davis Riley.
Det er en mindre turnering med en præmiesum på 4 mio. $ og 300 FedExCup point til vinderen. Med en sejr kvalificerer man sig således ikke til Masters.
Max sender direkte – se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.
Wyndham Clark fører Arnold Palmer Invitational
De bedste er med i Arnold Palmer Invitational presented by Mastercard, der er en 20 mio. $ Signature Event på PGA Tour. Her fører Wyndham Clark i -5 foran Keegan Bradley, Corey Conners, Christian Bezuidenhout og Shane Lowry i -3.
Rory McIlroy er nr. 6 i -2 og Scottie Scheffler nr. 11 i -1.
Max og Eurosport 2 sender direkte, og sendetiderne kan som altid ses på 19hul.dk/tv.
Arnold Palmer Invitational presented by Mastercard, leaderboard