Med sejren i ISPS HANDA UK Championship på The Belfry vandt Rasmus Højgaard UK Swing Order of Merit ranglisten og 500.000 kr. til velgørenhed.
Velgørenhed var en del af Europa Tourens UK Swing med penge til lokale velgørenhedsprojekter og penge som de bedste spillere kunne donere.
Rasmus Højgaard blev nr. 1 på ranglisten, og vandt dermed £ 60.000 svarende til 500.000 danske kroner, som han kunne donere til velgørenhed efter eget ønske. Rasmus Højgaard valgte straks at give beløbet til Børnecanderfonden og Ronald McDonald Hus i Danmark, som således hver især får omkring 250.000 kr.
UK Swing gav 5,2 mio. kr. til velgørenhed
Top-10 på ranglisten fik samlet £ 250.000 til velgørenhed svarende til knap 2,1 mio. danske kroner. Se hele fordelingen nedenfor.
Som led i Europa Tourens #GolfForGood initiativ blev der indsamlet £ 373.120 under UK Swing, og med spillernes pulje gives samlet £ 623.120 til velgørenhed svarende til 5,2 mio. danske kroner.
Heriblandt £ 35.735 svarende til ca. 300.000 kr. som Thomas Bjørn indsamlede på sin gåtur fra Wentworth til Wales.
Derudover gav Callaway 10.800 golfbolde til klubber og juniorer.
Rasmus Højgaard kom også med i US Open
Efter fem af de seks turneringer kvalificerede de ti bedste på UK Swing Order of Merit sig til US Open heriblandt Rasmus Højgaard.
Nedenfor ses den endelige UK Swing Order of Merit stilling pr. 31. august 2020:
Nr. | Navn | Points | Donation £ | Ca. DKK |
---|---|---|---|---|
1 | Rasmus Højgaard | 738.10 | £ 60.000 | 500.000 |
2 | Sam Horsfield | 716.20 | £ 50.000 | 420.000 |
3 | Andy Sullivan | 483.06 | £ 40.000 | 335.000 |
4 | Thomas Detry | 450.52 | £ 30.000 | 250.000 |
5 | Renato Paratore | 384.23 | £ 20.000 | 167.000 |
6 | Romain Langasque | 366.67 | £ 10.000 | 84.000 |
7 | Sami Välimäki | 278.10 | £ 10.000 | 84.000 |
8 | Adrian Otaegui | 277.42 | £ 10.000 | 84.000 |
9 | Justin Walters | 168.51 | £ 10.000 | 84.000 |
10 | Matthew Jordan | 169.95 | £ 10.000 | 84.000 |
I alt | £ 250.000 | ca. 2,1 mio. |