PopulærtDP World TourRasmus Højgaard på delt 1. plads og i førerbolden med McIlroy i...

Rasmus Højgaard på delt 1. plads og i førerbolden med McIlroy i sæsonfinalen

Rasmus Højgaard er på en delt førsteplads, og skal spille med Rory McIlroy i finalerunden af sæsonfinalen DP World Tour Championship i Dubai. En finale tvillingebror Nicolai vandt sidste år! I videoen ovenfor er der højdepunkter fra McILlroys tredje runde.

Efter -5 i anden runde begyndte Rasmus Højgaard tredje runde på en 5 plads i -6.
Med seks birdies på sine første 8 huller af tredje runde havde han en føring på tre slag! Desværre for ham lavede han pars på de resterende huller, så med en runde i -6 deler han nu føringen i -12 med Rory McIlroy og Antoine Rozner.

For Rasmus Højgaard kunne der have været flere birdies på bag-ni, men det kunne have også have været værre. Ikke mindst mod slutningen, hvor han på 17. reddede en god par efter en tur i bunkeren, og på 18. hvor han slog sit drive i vandet og tredje slaget meget skævt efter et drop. Han frygtede bolden var out-of-bounds, men fik et lempelse uden straf (frit drop) og reddede endnu en god par.



Jesper Svensson og Joaquin Niemann deler 4. pladsen i -10 foran Tyrrell Hatton i -9 Tom McKibbin og Keita Nakajima deler 7. pladsen i -8.

Adam Scott, Robert MacIntyre, Shane Lowry og Matt Wallace deler 9 pladsen i -7, og med fem slag til 1. pladsen er der formentlig for langt tilbage.

Niklas Nørgaard er nr. 17 i -4 efter en runde i -3, mens Thorbjørn Olesen er nr. 28 i -1 efter en runde i -2 på Jumeirah Golf Estates, Earth course, i Dubai.

McIlroy og Højgaard begynder kl. 8:45

Søndagens førerbold med Rory McIlroy og Rasmus Højgaard begynder kl. 8:45, så der venter en spændende søndag.

Spændende er det også, hvor mange danskere der har et PGA Tour kort næste år. Nicolai Højgaard er sikker via PGA Tour ranglisten, mens Rasmus Højgaard og reelt også Niklas Nørgaard er sikre via Race to Dubai ranglisten så det er minimum tre danskere.

Thorbjørn Olesen ligger også godt til at tage ét af de 10 PGA Tour kort via ranglisten, som han også gjorde sidste år, da han pt. ligger til at får det 8. af 10 kort, men han kan blive overhalet i finalerunden.

McIlroy ser ud til at vinde Race to Dubai

Thriston Lawrence, der som den eneste kan overhale Rory McIlroy på Race to Dubai ranglisten, er nr. 17 i -4. Lawrence skal vinde sæsonfinalen for at have en chance for at vinde ranglisten, og samtidig skal McIlroy slutte udenfor top-10. Så alt tyder på, at Rory McIlroy vinder Race to Dubai ranglisten for tredje år i træk og for sjette gang i karrieren.

Lawrence er 8 slag fra 1. pladsen i turneringen, så selv hvis McIlroy må trække sig eller bliver diskvalificeret, så er han mere eller mindre sikker på at vinde ranglisten.

V Sport Golf og Viaplay Total / Premium sender direkte. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.

DP World Tour Championship, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Patrick Reed vandt Link Hong Kong Open efter en 59’er

Patrick Reed vandt Link Hong Kong Open på Asian Tour, hvilket er hans første individuelle sejr i fire år. Der er højdepunkter fra finalerunden...

Rasmus NP i top-10 da Elvis Smylie vandt BMW Australian PGA Ch’ship

22-årige Elvis Smylie vandt BMW Australian PGA Championship foran LIV Golf spillerne Cam Smith og Marc Leishman. I videoen ovenfor er der højdepunkter fra...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk