Det begyndte så godt med en andenplads i -6 efter første runde, og en 13. plads i -5 efter anden runde af Valero Texas Open, men nu er Rasmus Højgaard helt ude af topstriden. Se højdepunkter fra anden runde i videoen ovenfor.
Rasmus Højgaard gik tredje runde i +2, og faldt 27 pladser tilbage til en 40. plads i -3.
Han er 13 slag fra førstepladsen, så drømmen om en dansk PGA Tour sejr og en plads i Masters bliver ikke opfyldt i denne uge.
Brandt Snedeker, Beau Hossler, Dylan Frittelli og J.J. Spaun deler førstepladsen i -10 foran Scott Stallings i -9 og Matt Kuchar i -8.
45-årige Ryan Palmer fra Texas fører i -10 foran Kevin Chappell, Matt Kuchar og Dylan Frittelli i -8.
Henrik Stenson er nr. 30 i 5, Tony Finau nr. 40 i -3, mens den forsvarende mester Jordan Spieth er nr. 63 i par.
Der spilles på TPC San Antonio, Oaks Course, som er designet af Greg Norman med assistance fra Sergio Garcia.
Rasmus Højgaard kom med i turneringen via sin 6. plads i sidste uges Corales Puntacana Championship.
En plads i Masters og 10 mio. kr. til vinderen
Der spilles om 8,6 mio. $, hvoraf vinderen får 1,548 mio. $ svarende til mere end 10 mio. danske kroner.
Vinderen af Valero Texas Open kommer med i Masters, hvis han da ikke allerede er kvalificeret.
100 års jubilæum
Texas Open blev spillet første gang i 1922, så man fejrer 100 års jubilæum i år.
Valero Texas Open sendes direkte på GOLFTV & discovery+ og Eurosport 2. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv/.