PopulærtDP World TourRasmus Højgaard fastholdt føring trods 8'er på par-3 hul

Rasmus Højgaard fastholdt føring trods 8’er på par-3 hul

Rasmus Højgaard førte med seks slag inden finalerunderne, men mistede sin føring efter 3 huller af tredje runde efter en 8’er på et par-3 hul og en bogey på et par-5 hul. Han var +6 efter 3 huller, men kom stærkt tilbage, og fører nu med ét slag inden finalerunden af Cazoo Open de France på Le Golf National i Paris. Se højdepunkter fra hans tredje runde ovenfor inklusiv katastrofen på 2. hul.

21-årige Rasmus Højgaard førte i -15 efter anden runde, hvilket var 6 slag bedre end Paul Barjon på andenpladsen. Det gik dog helt galt, da Rasmus på 2. hul slog tre bolde i vandet og “reddede” kun en 8’er ved at hole et putt fra godt 4 meter. Pa-5 hullet 3. spilles som det letteste på banen under turneringen, men her måtte han notere end bogey, og så var han pludselig +6 for runden, og Paul Barjon førte med et slag.

Det kunne være gået helt galt med en deroute på leaderboardet, men i stedet viste Rasmus Højgaard høj moral og kæmpede sig tilbage. Med to birdies på for-ni og tre birdies samt to bogeys på bag-ni gik Rasmus Højgaard runden i +3.

Det gav spænding i turneringen, men Rasmus Højgaard spiller i den grad fortsat med om sejren, da han fører i -12 foran George Coetzee i -11, mens Paul Barjon og Thomas Pieters deler 3. pladsen i -10.

Efter en runde i -3 er Lucas Bjerregaard nu næstbedste dansker på en 16. plads i -5, Jeff Winther er nr. 22 i -4, Nicolai Højgaard og Thorbjørn Olesen deler 37. pladsen i -2, mens Joachim B Hansen og Søren Kjeldsen deler 56. pladsen i par.

Open de France er det ældste åbne nationale mesterskab på kontinental Europa, og blev spillet første gang i 1906. Det er den 104. udgave i år på Ryder Cup 2018 banen Le Golf National i Paris.

Tre danske andenpladser

Der har endnu aldrig været en dansk vinder af Open de France, men der har været en del gode danske resultater. Joachim B Hansen blev nr. 2 da Nicolas Colsaerts vandt den seneste udgave i 2019, Thorbjørn Olesen blev nr. 2 da Thomas Levet vandt i 2011 og Søren Hansen nr. 2 da Graeme Storm vandt i 2017 og i øvrigt nr. 3 i både 2005 og 2008.

V Sport Golf & Viaplay Total sender direkte. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.

Cazoo Open de France, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

Verdensranglisterne, 18. november 2024

For første gang nogensinde er Rasmus Højgaard i top-50 på verdensranglisten, da han med en 2. plads i sæsonfinalen rykkede frem som nr. 45....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk