Som nr. 94 på verdensranglisten i sidste uge og nr. 99 i denne uge, er 19-årige Rasmus Højgaard den syvende dansker, som gennem tiderne har været i top-100 på herrernes verdensrangliste i golf.
Det er første gang siden februar 2020, at der igen er en dansker i top-100 på verdensrangliste. Noget vi ellers har været vant til, for fra Thomas Bjørn som første dansker spillede sig i top-100 på verdensranglisten den 9. marts 1997 og frem til den 2. april 2018 var der uafbrudt mindst én dansker i top-100.
I 2018 var der ni uger uden danskere i top-100 indtil Thorbjørn Olesen rykkede fra en 129. plads og frem som nr. 75, da han vandt Italien Open 2018. Her i 2020 har der ikke været en dansker i top-100 fra 10. februar til 2. august
To danske damer i top-100
Der er to danskere i top-100 på damernes verdensrangliste, da Nanna Koerstz Madsen er nr. 60 i denne uge, mens Nicole Broch Larsen er nr. 71.
Bjørn i top-100 gennem mere end 15 år
Thomas Bjørn har været suverænt bedst af de seks danskere, som gennem tiden har været i top-100 på herrernes verdensrangliste. En verdenselite Thomas Bjørn var en del af gennem mere end 15 år, og han har vundet 15 af de 37 danske Europa Tour sejre.
Thomas Bjørn, Anders Hansen, Søren Hansen, Søren Kjeldsen, Thorbjørn Olesen, Lucas Bjerregaard og nu Rasmus Højgaard er de syv danskere, som har været i top-100.
I hele 795 uger svarende til mere end 15 år har Thomas Bjørn været i top-100 på verdensranglisten med en 10. plads i 2001 som det bedste. Han har dog ikke været i top-100 siden juli 2015.
Med 438 uger i top-100 og en 23. plads som sin bedste placering har Anders Hansen været næstbedst. Thomas Bjørn og Anders Hansen er eneste danskere, som har været i top-30.
Anders Hansen kom i top-100 første gang i maj 2002. En måned senere var Søren Hansen også i top-100, mens Søren Kjeldsen først blev en del af top-100 i november 2007.
Thorbjørn Olesen spillede sig i top-100 for første gang i april 2012, mens Lucas Bjerregaard rykkede ind i top-100 i september 2018.
I skemaet nedenfor kan man se de syv danskeres bedste placeringer, samt hvor mange uger de har været i top-10, top-20, top-30, top-50 og top-100.
Listen er opdateret 20. august 2020:
Bedste placering | Uger i top-10 | Uger i top-20 | Uger i top-30 | Uger i top-50 | Uger i top-100 | |
Thomas Bjørn | 10 (2001) | 1 | 81 | 268 | 569 | 795 |
Anders Hansen | 23 (2011) | 8 | 124 | 438 | ||
Søren Kjeldsen | 31 (2009) | 125 | 294 | |||
Thorbjørn Olesen | 33 (2013) | 78 | 349 | |||
Søren Hansen | 39 (2008) | 111 | 206 | |||
Lucas Bjerregaard | 42 (2019) | 33 | 74 | |||
Rasmus Højgaard | 94 (2020) | 2 |