Selvom vi er nogle, der prøver at undgå at spille golf i regnvejr, så kan det ikke undgås, at man bliver våd på golfbanen. Med en Rainkiller kan man hurtigt og effektivt tørre sin bag og udstyr.
De fleste har paraply og måske også et cover til golfbag’en, men selvom man prøver at holde sin bag og udstyr tørt, så er det svært om ikke umuligt.
Alle kender derfor problemet med at man kommer hjem med en våd bag og udstyr, som man forsøger at tørre. Håndklæder kan tørre det værste vand af grips og udstyr, men det kan tage flere dage at få tørret bag’en. Skal man spille igen dagen efter, så er det næppe blevet helt tørt – medmindre man har en Rainkiller, som på få timer kan tørre ens bag og udstyr.
Dansk opfindelse der tørrer bag og udstyr
Rainkiller er en smart dansk opfindelse, der måske bedst kan sammenlignes med en lang hårtørrer, som man sætter ned i bag’en. Sæt den til et strømstik og lad den klare arbejdet for dig, så det hele er tørt når du igen skal på golfbanen.
I al sin enkelhed er Rainkiller et lang rør med et minutur på toppen, som sættes ned i den våde bag. Man indstiller uret på toppen til mellem 1 – 4 timer, og så blæses varm luft i bunden af bag’en, hvilket på meget effektiv vis tørrer udstyr og bag. Vi har prøvet den, og kan bekræfte, at det er en løsning der virker.
Ifølge producenten er strømforbruget på blot 75 W, så det koster ikke alverden at bruge den.
Rainkiller er lavet i et flot og holdbart design. Den leveres i en flot æske, hvilket understreger kvaliteten af produktet, der er således er en god gaveidé. Når den ikke bruges fylder den ca. det samme som en driver.
Rainkiller kan købes for 500 kr.
Rainkiller kan bl.a. købes hos Golf Centrum Web på www.golfcentrum-web.dk med dette direkte link til Rainkiller, hvor salgsprisen i skrivende stund er 500 kr.
Det kan for nogle måske umiddelbart lyde lidt dyrt, men vores konklusion er, at det er en dejlig gave til sig selv eller en anden golfspiller. Det er meget værd at have en tør golfbag og tørt udstyr efter få timer, så her i huset er den klar til at blive taget frem.
Teknisk info
Højde: 119 cm
Diameter på uret: 11 cm
Diameter på rør: 3,2 cm
Vægt: 900 gram
Strøm: 220 volt med forbrug på 75 W
Rainkiller blev lanceret i 2014, hvor man lavede PR videoen nedenfor:
RAINKILLER DEN from Merrild Photography on Vimeo.